Chapter 2

  Min Søn, når du tager imod mine ord og gemmer mine Pålæg hos dig,  

--

  idet du låner Visdom Øre og bøjer dit Hjerte til Indsigt,  

--

  ja, kalder du på Forstanden og løfter din Røst efter Indsigt,  

--

  søger du den som Sølv og leder den op som Skatte,  

--

  da nemmer du HERRENs Frygt og vinder dig Kundskab om Gud.  

--

  Thi HERREN, han giver Visdom, fra hans Mund kommer Kundskab og Indsigt.  

--

  Til retsindige gemmer han Lykke, han er Skjold for alle med lydefri Vandel,  

--

  idet han værner Rettens Stier og vogter sine frommes Vej.  

--

  Da nemmer du Retfærd, Ret og Retsind, hvert et Spor, som er godt.  

--

  Thi Visdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl;  

--

  Kløgt skal våge over dig, Indsigt være din Vogter -  

--

  idet den frier dig fra den ondes Vej, fra Folk, hvis Ord kun er vrange, -  

--

  som går fra de lige Stier for at vandre på Mørkets Veje.  

--

  som glæder sig ved at gøre ondt og jubler over vrangt og ondt,  

--

  de, som går krogede Stier og følger bugtede Spor -  

--

  idet den frier dig fra Andenmands Hustru, fra fremmed Kvinde med sleske Ord,  

--

  der sviger sin Ungdoms Ven og glemmer sin Guds Pagt;  

--

  thi en Grav til Døden er hendes Hus, til Skyggerne fører hendes Spor;  

--

  tilbage vender ingen, som går ind til hende, de når ej Livets Stier  

--

  at du må vandre de godes Vej og holde dig til de retfærdiges Stier;  

--

  thi retsindige skal bo i Landet, lydefri levnes deri,  

--

  men gudløse ryddes af Landet, troløse rykkes derfra.  

--