| Chapter 90 |
1 |
Herre, du var vor Bolig slægt efter slægt. --
|
2 |
Førend Bjergene fødtes og Jord og Jorderig blev til, fra Evighed til Evighed er du, o Gud! --
|
3 |
Mennesket gør du til Støv igen, du siger: "Vend tilbage, I Menneskebørn!" --
|
4 |
Thi tusind År er i dine Øjne som Dagen i Går, der svandt, som en Nattevagt. --
|
5 |
Du skyller dem bort, de bliver som en Søvn. Ved Morgen er de som Græsset, der gror; --
|
6 |
ved Morgen gror det og blomstrer, ved Aften er det vissent og tørt. --
|
7 |
Thi ved din Vrede svinder vi hen, og ved din Harme forfærdes vi. --
|
8 |
Vor Skyld har du stillet dig for Øje, vor skjulte Brøst for dit Åsyns Lys. --
|
9 |
Thi alle vore Dage glider hen i din Vrede, vore År svinder hen som et Suk. --
|
10 |
Vore Livsdage er halvfjerdsindstyve År, og kommer det højt, da firsindstyve. Deres Herlighed er Møje og Slid, thi hastigt går det, vi flyver af Sted. --
|
11 |
Hvem fatter din Vredes Vælde, din Harme i Frygt for dig! --
|
12 |
At tælle vore Dage lære du os, så vi kan få Visdom i Hjertet! --
|
13 |
Vend tilbage, HERRE! Hvor længe! Hav Medynk med dine Tjenere; --
|
14 |
mæt os årle med din Miskundhed, så vi kan fryde og glæde os alle vore Dage. --
|
15 |
Glæd os det Dagetal, du ydmygede os, det Åremål, da vi led ondt! --
|
16 |
Lad dit Værk åbenbares for dine Tjenere og din Herlighed over deres Børn! --
|
17 |
HERREN vor Guds Livsalighed være over os! Og frem vore Hænders Værk for os, ja frem vore Hænders Værk! --
|