Chapter 83

  Und dig, o Gud, ikke Ro, vær ej tavs, vær ej stille, o Gud!  

--

  Thi se, dine Fjender larmer, dine Avindsmænd løfter Hovedet,  

--

  oplægger lumske Råd mod dit Folk, holder Råd imod dem, du værner:  

--

  "Kom, lad os slette dem ud af Folkenes Tal, ej mer skal man ihukomme Israels Navn!"  

--

  Ja, de rådslår i Fællig og slutter Pagt imod dig,  

--

  Edoms Telte og Ismaeliterne, Moab sammen med Hagriterne,  

--

  Gebal, Ammon, Amalek, Filister land med Tyrus`s Borgere;  

--

  også Assur har sluttet sig til dem, Lots Sønner blev de en Arm. - Sela.  

--

  Gør med dem som med Midjan, som med Sisera og Jabin ved Kisjons Bæk,  

--

  der gik til Grunde ved En-Dor og blev til Gødning på Marken!  

--

  Deres Høvdinger gå det som Oreb og Ze`eb, alle deres Fyrster som Zeba og Zalmunna,  

--

  fordi de siger: "Guds Vange tager vi til os som Eje."  

--

  Min Gud, lad dem blive som hvirvlende Løv som Strå, der flyver for Vinden.  

--

  Ligesom Ild fortærer Krat og Luen afsvider Bjerge,  

--

  så forfølge du dem med din Storm, forfærde du dem med din Hvirvelvind;  

--

  fyld deres Åsyn med Skam, så de søger dit Navn, o HERRE;  

--

  lad dem blues, forfærdes for stedse, beskæmmes og gå til Grunde  

--

  Og kende, at du, hvis Navn er HERREN, er ene den Højeste over al Jorden!  

--