| Chapter 78 |
1 |
Lyt, mit folk til min lære, bøj eders øre til ord fra min Mund; --
|
2 |
jeg vil åbne min Mund med Billedtale, fremsætte Gåder fra fordums Tid, --
|
3 |
hvad vi har hørt og ved, hvad vore Fædre har sagt os; --
|
4 |
vi dølger det ikke for deres Børn, men melder en kommende Slægt om HERRENs Ære og Vælde og Underne, som han har gjort. --
|
5 |
Han satte et Vidnesbyrd i Jakob, i Israel gav han en Lov, idet han bød vore Fædre at lade deres Børn det vide, --
|
6 |
at en senere Slægt kunde vide det, og Børn, som fødtes siden, stå frem og fortælle deres Børn derom, --
|
7 |
så de slår deres Lid til Gud og ikke glemmer Guds Gerninger, men overholder hans Bud, --
|
8 |
ej slægter Fædrene på, en vanartet, stridig Slægt, hvis Hjerte ikke var fast, hvis Ånd var utro mod Gud --
|
9 |
- Efraims Børn var rustede Bueskytter, men svigted på Stridens Dag - --
|
10 |
Gudspagten holdt de ikke, de nægtede at følge hans Lov; --
|
11 |
hans Gerninger gik dem ad Glemme, de Undere, han lod dem skue. --
|
12 |
Han gjorde Undere for deres Fædre i Ægypten på Zoans Mark; --
|
13 |
han kløvede Havet og førte dem over, lod Vandet stå som en Vold; --
|
14 |
han ledede dem ved Skyen om Dagen, Natten igennem ved Ildens Skær; --
|
15 |
han kløvede Klipper i Ørkenen, lod dem rigeligt drikke som af Strømme, --
|
16 |
han lod Bække rinde af Klippen og Vand strømme ned som Floder. --
|
17 |
Men de blev ved at synde imod ham og vække den Højestes Vrede i Ørkenen; --
|
18 |
de fristede Gud i Hjertet og krævede Mad til at stille Sulten, --
|
19 |
de talte mod Gud og sagde: "Kan Gud dække Bord i en Ørken? --
|
20 |
Se, Klippen slog han, så Vand flød frem, og Bække vælded ud; mon han også kan give Brød og skaffe kød til sit Folk?" --
|
21 |
Det hørte HERREN, blev vred, der tændtes en Ild mod Jakob, ja Vrede kom op mod Israel, --
|
22 |
fordi de ikke troede Gud eller stolede på hans Frelse. --
|
23 |
Da bød han Skyerne oventil, lod Himlens Døre åbne --
|
24 |
og Manna regne på dem til Føde, han gav dem Himmelkorn; --
|
25 |
Mennesker spiste Englebrød, han sendte dem Mad at mætte sig med. --
|
26 |
Han rejste Østenvinden på Himlen, førte Søndenvinden frem ved sin Kraft; --
|
27 |
Kød lod han regne på dem som Støv og vingede Fugle som Havets Sand, --
|
28 |
lod dem falde midt i sin Lejr, rundt omkring sine Boliger; --
|
29 |
Og de spiste sig overmætte, hvad de ønskede, lod han dem få. --
|
30 |
Men før deres Attrå var stillet, mens Maden var i deres Mund, --
|
31 |
rejste Guds Vrede sig mod dem; han vog deres kraftige Mænd, fældede Israels Ynglinge. --
|
32 |
Og dog blev de ved at synde og troede ej på hans Undere. --
|
33 |
Da lod han deres Dage svinde i Tomhed og endte brat deres År. --
|
34 |
Når han vog dem, søgte de ham, vendte om og spurgte om Gud, --
|
35 |
kom i Hu, at Gud var deres Klippe, Gud den Allerhøjeste deres Genløser. --
|
36 |
De hyklede for ham med Munden, løj for ham med deres Tunge; --
|
37 |
deres Hjerter holdt ikke fast ved ham, hans Pagt var de ikke tro. --
|
38 |
Og dog er han barmhjertig, han tilgiver Misgerning, lægger ej øde, hans Vrede lagde sig Gang på Gang, han lod ikke sin Harme fuldt bryde frem; --
|
39 |
han kom i Hu, de var Kød, et Pust, der svinder og ej vender tilbage. --
|
40 |
Hvor tit stod de ham ikke imod i Ørkenen og voldte ham Sorg i det øde Land! --
|
41 |
De fristede alter Gud, de krænkede Israels Hellige; --
|
42 |
hans Hånd kom de ikke i Hu, de Dag han friede dem fra Fjenden, --
|
43 |
da han gjorde sine Tegn i Ægypten, sine Undere på Zoans Mark, --
|
44 |
forvandlede deres Floder til Blod, så de ej kunde drikke af Strømmene, --
|
45 |
sendte Myg imod dem, som åd dem, og Frøer, som lagde dem øde, --
|
46 |
gav Æderen, hvad de avlede, Græshoppen al deres Høst, --
|
47 |
slog deres Vinstokke ned med Hagl, deres Morbærtræer med Frost, --
|
48 |
prisgav Kvæget for Hagl og deres Hjorde for Lyn. --
|
49 |
Han sendte sin Vredesglød mod dem, Harme, Vrede og Trængsel, en Sendefærd af Ulykkesengle; --
|
50 |
frit Løb gav han sin Vrede, skånede dem ikke for Døden, gav deres Liv til Pris for Pest; --
|
51 |
alt førstefødt i Ægypten slog han, Mandskraftens Førstegrøde i Kamiternes Telte, --
|
52 |
lod sit Folk bryde op som en Hjord, ledede dem som Kvæg i Ørkenen, --
|
53 |
ledede dem trygt, uden Frygt, mens Havet lukked sig over deres Fjender; --
|
54 |
han bragte dem til sit hellige Land, de Bjerge, hans højre vandt, --
|
55 |
drev Folkeslag bort foran dem, udskiftede ved Lod deres Land og lod Israels Stammer bo i deres Telte. --
|
56 |
Dog fristed og trodsede de Gud den Allerhøjeste og overholdt ikke hans Vidnesbyrd; --
|
57 |
de faldt fra, var troløse som deres Fædre, svigtede som en slappet Bue, --
|
58 |
de krænkede ham med deres Offerhøje, æggede ham med deres Gudebilleder. --
|
59 |
Det hørte Gud og blev vred følte højlig Lede ved Israel; --
|
60 |
han opgav sin Bolig i Silo, det Telt, hvor han boede blandt Mennesker; --
|
61 |
han gav sin Stolthed i Fangenskab, sin Herlighed i Fjendehånd, --
|
62 |
prisgav sit Folk for Sværdet, blev vred på sin Arvelod; --
|
63 |
Ild fortærede dets unge Mænd, dets Jomfruer fik ej Bryllupssange, --
|
64 |
dets Præster faldt for Sværdet, dets Enker holdt ikke Klagefest. --
|
65 |
Da vågnede Herren som en, der har sovet, som en Helt, der er døvet af Vin; --
|
66 |
han slog sine Fjender på Ryggen, gjorde dem evigt til Skamme. --
|
67 |
Men han fik Lede ved Josefs Telt, Efraims Stamme udvalgte han ikke; --
|
68 |
han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elsker; --
|
69 |
han byggede sit Tempel himmelhøjt, grundfæstede det evigt som Jorden. --
|
70 |
Han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Fårenes Folde, --
|
71 |
hentede ham fra de diende Dyr til at vogte Jakob, hans Folk, Israel, hans Arvelod; --
|
72 |
han vogtede dem med oprigtigt Hjerte,ledede dem med kyndig Hånd. --
|