| Chapter 74 |
1 |
Hvorfor har du, Gud, stødt os bort for evig, hvi ryger din Vrede mod Hjorden, du røgter? --
|
2 |
Kom din Menighed i Hu, som du fordum vandt dig, - du udløste den til din Ejendoms Stamme - Zions Bjerg, hvor du har din Bolig. --
|
3 |
Løft dine Fjed til de evige Tomter: Fjenden lagde alt i Helligdommen øde. --
|
4 |
Dine Fjender brøled i dit Samlingshus, satte deres Tegn som Tegn deri. --
|
5 |
Det så ud, som når man løfter Økser i Skovens Tykning. --
|
6 |
Og alt det udskårne Træværk der! De hugged det sønder med Økse og Hammer. --
|
7 |
På din Helligdom satte de Ild, de skændede og nedrev dit Navns Bolig. --
|
8 |
De tænkte: "Til Hobe udrydder vi dem!" De brændte alle Guds Samlingshuse i Landet. --
|
9 |
Vore Tegn, dem ser vi ikke, Profeter findes ej mer; hvor længe, ved ingen af os. --
|
10 |
Hvor længe, o Gud, skal vor Modstander smæde, Fjenden blive ved at håne dit Navn? --
|
11 |
Hvorfor holder du din Hånd tilbage og skjuler din højre i Kappens Fold? --
|
12 |
Vor Konge fra fordums Tid er dog Gud, som udførte Frelsens Værk i Landet. --
|
13 |
Du kløvede Havet med Vælde, knuste på Vandet Dragernes Hoved; --
|
14 |
du søndrede Hovederne på Livjatan og gav dem som Æde til Ørkenens Dyr; --
|
15 |
Kilde og Bæk lod du vælde frem, du udtørred stedseflydende Strømme; --
|
16 |
din er Dagen, og din er Natten, du grundlagde Lys og Sol, --
|
17 |
du fastsatte alle Grænser på Jord, du frembragte Sommer og Vinter. --
|
18 |
Kom i Hu, o HERRE, at Fjenden har hånet, et Folk af Dårer har spottet dit Navn! --
|
19 |
Giv ikke Vilddyret din Turteldues Sjæl, glem ikke for evigt dine armes Liv; --
|
20 |
se hen til Pagten, thi fyldte er Landets mørke Steder med Voldsfærds Boliger. --
|
21 |
Lad ej den fortrykte gå bort med Skam, lad de arme og fattige prise dit Navn! --
|
22 |
Gud, gør dig rede, før din Sag, kom i Hu, hvor du stadig smædes af bårer, --
|
23 |
lad ej dine Avindsmænds Røst uænset! Ustandseligt lyder dine Fjenders Larm! --
|