Chapter 73

  Visselig, god er Gud mod Israel; mod dem, der er rene af Hjertet!  

--

  Mine Fødder var nær ved at snuble, mine Skridt var lige ved at glide;  

--

  thi over Dårerne græmmed jeg mig, jeg så, at det gik de gudløse vel;  

--

  thi de kender ikke til Kvaler, deres Livskraft er frisk og sund;  

--

  de kender ikke til menneskelig Nød, de plages ikke som andre.  

--

  Derfor har de Hovmod til Halssmykke, Vold er Kappen, de svøber sig i.  

--

  Deres Brøde udgår af deres Indre, Hjertets Tanker bryder igennem.  

--

  I det dybe taler de ondt, i det høje fører de Urettens Tale,  

--

  de løfter Munden mod Himlen, Tungen farer om på Jorden.  

--

  Derfor vender mit Folk sig hid og drikker Vand i fulde Drag.  

--

  De siger: "Hvor skulde Gud vel vide det, skulde den Højeste kende dertil?"  

--

  Se, det er de gudløses kår, altid i Tryghed, voksende Velstand!  

--

  Forgæves holdt jeg mit Hjerte rent og tvætted mine Hænder i Uskyld,  

--

  jeg plagedes Dagen igennem, blev revset på ny hver Morgen!  

--

  Men jeg tænkte: "Taler jeg så, se, da er jeg troløs imod dine Sønners Slægt."  

--

  Så grundede jeg på at forstå det, møjsommeligt var det i mine Øjne,  

--

  Til jeg kom ind i Guds Helligdomme, skønned, hvordan deres Endeligt bliver:  

--

  Du sætter dem jo på glatte Steder, i Undergang styrter du dem.  

--

  Hvor brat de dog lægges øde, går under, det ender med Rædsel!  

--

  De er som en Drøm, når man vågner, man vågner og regner sit Syn for intet.  

--

  Så længe mit Hjerte var bittert og det nagede i mine Nyrer,  

--

  var jeg et Dyr og fattede intet, jeg var for dig som Kvæg.  

--

  Dog bliver jeg altid hos dig, du holder mig fast om min højre;  

--

  du leder mig med dit Råd og tager mig siden bort i Herlighed.  

--

  Hvem har jeg i Himlen? Og har jeg blot dig, da attrår jeg intet på Jorden!  

--

  Lad kun mit Kød og mit Hjerte vansmægte, Gud er mit Hjertes Klippe, min Del for evigt.  

--

  Thi de, der fjerner sig fra dig, går under, - du udsletter hver, som er dig utro.  

--

  Men at leve Gud nær er min Lykke, min Lid har jeg sat til den Herre HERREN, at jeg kan vidne om alle dine Gerninger.  

--