| Chapter 69 |
2 |
Frels mig Gud, thi Vandene når mig til Sjælen, --
|
3 |
jeg er sunket i bundløst Dynd, hvor der intet Fodfæste er, kommet i Vandenes Dyb, og Strømmen går over mig; --
|
4 |
træt har jeg skreget mig, Struben brænder, mit Øje er mat af at bie på min Gud; --
|
5 |
flere end mit Hoveds Hår er de, der hader mig uden Grund, mange er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte! --
|
6 |
Gud, du kender min Dårskab, min Skyld er ej skjult for dig. --
|
7 |
Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier på dig, o Herre, Hærskarers HERRE, lad mig ej bringe Skændsel over dem der søger dig, Israels Gud! --
|
8 |
Thi for din Skyld bærer jeg Spot, mit Åsyn dækkes af Skændsel; --
|
9 |
fremmed er jeg for mine Brødre en Udlænding for min Moders Sønner. --
|
10 |
Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, Spotten mod dig er faldet på mig: --
|
11 |
jeg spæged min Sjæl med Faste, og det blev mig til Spot; --
|
12 |
i Sæk har jeg klædt mig, jeg blev dem et Mundheld. --
|
13 |
De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene synger de om mig. --
|
14 |
Men jeg beder, HERRE, til dig i Nådens Tid, o Gud, i din store Miskundhed svare du mig! --
|
15 |
Frels mig med din trofaste Hjælp fra Dyndet, at jeg ikke skal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb, --
|
16 |
lad Strømmen ikke gå over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Brønden lukke sig over mig. --
|
17 |
Svar mig, HERRE, thi god er din Nåde, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed; --
|
18 |
dit Åsyn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Våde, skynd dig og svar mig; --
|
19 |
kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld! --
|
20 |
Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer Skam og Skændsel; du har Rede på alle mine Fjender. --
|
21 |
Spot har ulægeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgæves på Medynk, på Trøstere uden at finde; --
|
22 |
de gav mig Malurt at spise og slukked min Tørst med Eddike. --
|
23 |
Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre blive en Fælde; --
|
24 |
lad Øjnene slukkes, så Synet svigter, lad Lænderne altid vakle! --
|
25 |
Din Vrede udøse du over dem din glødende Harme nå dem; --
|
26 |
deres Teltlejr blive et Øde, og ingen bo i deres Telte! --
|
27 |
Thi de forfølger den, du slog, og øger Smerten for dem, du såred. --
|
28 |
Tilregn dem hver eneste Brøde lad dem ikke få Del i din Retfærd; --
|
29 |
lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retfærdige! --
|
30 |
Men mig, som er arm og lidende, bjærge din Frelse, o Gud! --
|
31 |
Jeg vil prise Guds Navn med Sang og ophøje ham med Tak; --
|
32 |
det er mer for HERREN end Okser end Tyre med Horn og Klove! --
|
33 |
Når de ydmyge ser det, glæder de sig; I, som søger Gud, eders Hjerte oplives! --
|
34 |
Thi HERREN låner de fattige Øre, han agter ej fangne Venner ringe. --
|
35 |
Himmel og Jord skal prise ham, Havet og alt, hvad der rører sig der; --
|
36 |
thi Gud vil frelse Zion og opbygge Judas Byer; der skal de bo og tage det i Eje; --
|
37 |
hans Tjeneres Afkom skal arve det, de, der elsker hans Navn, skal bo deri. --
|