| Chapter 55 |
2 |
Lyt, o Gud, til min Bøn, skjul dig ej for min tryglen, --
|
3 |
lå mig Øre og svar mig, jeg vånder mig i Klage, --
|
4 |
jeg stønner ved Fjendernes Råb og de gudløses Skrig; thi Ulykke vælter de over mig, forfølger mig grumt; --
|
5 |
Hjertet er angst i mit Bryst, Dødens Rædsler er faldet over mig. --
|
6 |
Frygt og Angst falder på mig, Gru er over mig. --
|
7 |
Jeg siger: Ak, havde jeg Vinger som Duen, da fløj jeg i Ly, --
|
8 |
ja, langt bort vilde jeg fly og blive i Ørkenen. - Sela. --
|
9 |
Da søgte jeg skyndsomt Tilflugt for rivende Storm og Uvejr. --
|
10 |
Herre, forvir og split deres Tungemål! Thi Vold og Ufred ser jeg i Byen; --
|
11 |
de går Rundgang Dag og Nat på dens Mure; --
|
12 |
Ulykke, Kvide og Vanheld råder derinde, Voldsfærd og Svig viger aldrig bort fra dens Torve. --
|
13 |
Det var ikke en Fjende, som hånede mig - det kunde bæres; min uven ydmygede mig ej - ham kunde jeg undgå; --
|
14 |
men du, en Mand af min Stand, en Ven og fortrolig, --
|
15 |
og det skønt vi delte Samværets Sødme, vandrede endrægtelig i Guds Hus. --
|
16 |
Over dem komme Død, lad dem levende synke i Dødsriget! Thi der er Ondskab i deres Bolig, i deres Indre! --
|
17 |
Jeg, jeg råber til Gud, og HERREN vil frelse mig. --
|
18 |
Jeg klager og stønner ved Kvæld, ved Gry og ved Middag; min Røst vil han høre --
|
19 |
og udfri min Sjæl i Fred, så de ikke kan komme mig nær; thi mange er de imod mig. --
|
20 |
Gud, som troner fra Fortids Dage, vil høre og ydmyge dem. - Sela. Thi der er ingen Forandring hos dem, og de frygter ikke for Gud. --
|
21 |
På Venner lagde han Hånd og brød sin Pagt. --
|
22 |
Glattere end Smør er hans Mund, men Hjertet vil Krig, blødere end Olie hans Ord, skønt dragne Sværd. --
|
23 |
Kast din Byrde på HERREN, så sørger han for dig, den retfærdige lader han ikke i Evighed rokkes. --
|
24 |
Og du, o Gud, nedstyrt dem i Gravens Dyb! Ej skal blodstænkte, svigefulde Mænd nå Hælvten af deres Dage. Men jeg, jeg stoler på dig! --
|