Chapter 48

  Stor og højlovet er vor Gud i sin Stad.  

--

  Smukt løfter sig hans hellige Bjerg, al Jordens Fryd, Zions Bjerg i det højeste Nord, den store Konges By.  

--

  Som Værn gjorde Gud sig kendt i dens Borge.  

--

  Thi Kongerne samlede sig, rykked frem tilsammen;  

--

  de så og tav på Stedet, flyed i Angst,  

--

  af Rædsel grebes de brat, af Veer som en, der føder.  

--

  Med Østenstormen knuser du Tarsisskibe.  

--

  Som vi havde hørt det, så vi det selv i Hærskarers HERREs By, i vor Guds By; til evig Tid lader Gud den stå. - Sela.  

--

  I din Helligdom tænker vi, Gud, på din Miskundhed;  

--

  som dit Navn så lyder din Pris til Jordens Grænser. Din højre er fuld af Retfærd,  

--

  Zions Bjerg fryder sig, Judas Døtre jubler over dine Domme.  

--

  Drag rundt om Zion, gå rundt og tæl dets Tårne,  

--

  læg Mærke til dets Ringmur, så gennem dets Borge, at I kan melde Slægten, der  

--

  kommer: Sådan er Gud, vor Gud for evigt og altid, han skal lede os.  

--