| Chapter 41 |
2 |
Salig den Mand, der tager sig af de svage, ham frelser HERREN på Ulykkens Dag; --
|
3 |
HERREN vogter ham, holder ham i Live, det går ham vel i Landet, han giver ham ikke i Fjendevold. --
|
4 |
På Sottesengen står HERREN ham bi, hans Smertensleje gør du ham let. --
|
5 |
Så siger jeg da: Vær mig nådig, HERRE, helbred min Sjæl, jeg har syndet mod dig! --
|
6 |
Mine Fjender ønsker mig ondt: "Hvornår mon han dør og hans Navn udslettes?" --
|
7 |
Kommer en i Besøg, så fører han hyklerisk Tale, hans Hjerte samler på ondt, og så går han bort og taler derom. --
|
8 |
Mine Avindsmænd hvisker sammen imod mig, alle regner de med, at det går mig ilde: --
|
9 |
"En dødelig Sot har grebet ham; han ligger der - kommer aldrig op!" --
|
10 |
Endog min Ven, som jeg stolede på, som spiste mit Brød, har løftet Hælen imod mig. --
|
11 |
Men du, o HERRE, vær mig nådig og rejs mig, så jeg kan øve Gengæld imod dem. --
|
12 |
Deraf kan jeg kende, at du har mig kær, at min Fjende ikke skal juble over mig. --
|
13 |
Du holder mig oppe i Kraft af min Uskyld, lader mig stå for dit Åsyn til evig Tid. --
|
14 |
Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed, Amen, Amen! --
|