Chapter 38

  HERRE, revs mig ej i din vrede, tugt mig ej i din Harme!  

--

  Thi dine pile sidder i mig, din Hånd har lagt sig på mig.  

--

  Intet er karskt på min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;  

--

  thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.  

--

  Mine Sår både stinker og rådner, for min Dårskabs Skyld går jeg bøjet;  

--

  jeg er såre nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.  

--

  Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt på min Krop,  

--

  jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vånde.  

--

  HERRE, du kender al min Attrå, mit Suk er ej skjult for dig;  

--

  mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.  

--

  For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjert;  

--

  de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Råd om Fordærv, de tænker Dagen igennem på Svig.  

--

  Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej åbner sin Mund,  

--

  som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.  

--

  Thi til dig står mit Håb, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,  

--

  når jeg siger: "Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!"  

--

  Thi jeg står allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;  

--

  thi jeg må bekende min Skyld må sørge over min Synd.  

--

  Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,  

--

  som lønner mig godt med ondt, som står mig imod, fordi jeg søger det gode.  

--

  HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig,  

--

  il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!  

--