Chapter 37

  Græm dig ikke over Ugerningsmænd, misund ikke dem, der gør Uret!  

--

  Thi hastigt svides de af som Græsset, visner som det friske Grønne.  

--

  Stol på HERREN og gør det gode, bo i Landet og læg Vind på Troskab,  

--

  da skal du have din Fryd i HERREN, og han skal give dig, hvad dit Hjerte attrår.  

--

  Vælt din Vej på HERREN, stol på ham, så griber han ind  

--

  og fører din Retfærdighed frem som Lyset, din Ret som den klare Dag.  

--

  Vær stille for HERREN og bi på ham, græm dig ej over den, der har Held, over den, der farer med Rænker.  

--

  Tæm din Harme, lad Vreden fare, græm dig ikke, det volder kun Harm.  

--

  Thi Ugerningsmænd skal ryddes ud, men de, der bier på HERREN, skal arve Landet.  

--

  En liden Stund, og den gudløse er ikke mere; ser du hen til hans Sted, så er han der ikke.  

--

  Men de sagtmodige skal arve Landet, de fryder sig ved megen Fred.  

--

  Den gudløse vil den retfærdige ilde og skærer Tænder imod ham;  

--

  men Herren, han ler ad ham, thi han ser hans Time komme.  

--

  De gudløse drager Sværdet og spænder Buen for at fælde arm og fattig, for at nedslagte dem, der vandrer ret;  

--

  men Sværdet rammer dem selv i Hjertet, og Buerne brydes sønder og sammen.  

--

  Det lidt, en retfærdig har, er bedre end mange gudløses Rigdom;  

--

  thi de gudløses Arme skal brydes, men HERREN støtter de retfærdige;  

--

  HERREN kender de uskyldiges Dage, deres Arvelod bliver evindelig;  

--

  de beskæmmes ikke i onde Tider, de mættes i Hungerens Dage.  

--

  Thi de gudløse går til Grunde, som Engenes Pragt er HERRENs Fjender, de svinder, de svinder som Røg.  

--

  Den gudløse låner og bliver i Gælden, den retfærdige ynkes og giver;  

--

  de, han velsigner, skal arve Landet, de, han forbander, udryddes.  

--

  Af HERREN stadfæstes Mandens Skridt, når han har Behag i hans Vej;  

--

  om end han snubler, falder han ikke, thi HERREN støtter hans Hånd.  

--

  Ung har jeg været, og nu er jeg gammel, men aldrig så jeg en retfærdig forladt eller hans Afkom tigge sit Brød;  

--

  han ynkes altid og låner ud, og hans Afkom er til Velsignelse.  

--

  Vig fra ondt og øv godt, så bliver du boende evindelig;  

--

  thi HERREN elsker Ret og svigter ej sine fromme. De onde udslettes for evigt, de gudløses Afkom udryddes;  

--

  de retfærdige arver Landet og skal bo der til evig Tid.  

--

  Den retfærdiges Mund taler Visdom; hans Tunge siger, hvad ret er;  

--

  sin Guds Lov har han i Hjertet, ikke vakler hans Skridt.  

--

  Den gudløse lurer på den retfærdige og står ham efter Livet,  

--

  men, HERREN giver ham ej i hans Hånd og lader ham ikke dømmes for Retten.  

--

  Bi på HERREN og bliv på hans Vej, så skal han ophøje dig til at arve Landet; du skal skue de gudløses Undergang.  

--

  Jeg har set en gudløs trodse, bryste sig som en Libanons Ceder  

--

  men se, da jeg gik der forbi, var han borte; da jeg søgte ham, fandtes han ikke.  

--

  Vogt på Uskyld, læg Vind på Oprigtighed, thi Fredens Mand har en Fremtid;  

--

  men Overtræderne udryddes til Hobe, de gudløses Fremtid går tabt.  

--

  De retfærdiges Frelse kommer fra HERREN, deres Tilflugt i Nødens Stund;  

--

  HERREN hjælper og frier dem, fra de gudløse frier og frelser han dem; thi hos ham har de søgt deres Tilflugt.  

--