Chapter 36

  Synden taler til den Gudløse inde i hans Hjerte; Gudsfrygt har han ikke for Øje;  

--

  thi den smigrer ham frækt og siger, at ingen skal finde hans Brøde og hade ham.  

--

  Hans Munds Ord er Uret og Svig, han har ophørt at handle klogt og godt;  

--

  på sit Leje udtænker han Uret, han træder en Vej, som ikke er god; det onde afskyr han ikke.  

--

  HERRE, din Miskundhed rækker til Himlen, din Trofasthed når til Skyerne,  

--

  din Retfærd er som Guds Bjerge, dine Domme som det store Dyb; HERRE, du frelser Folk og Fæ,  

--

  hvor dyrebar er dog din Miskundhed, Gud! Og Menneskebørnene skjuler sig i dine Vingers Skygge;  

--

  de kvæges ved dit Huses Fedme, du læsker dem af din Lifligheds Strøm;  

--

  thi hos dig er Livets Kilde, i dit Lys skuer vi Lys!  

--

  Lad din Miskundhed blive over dem, der kender dig, din Retfærd over de oprigtige af Hjertet.  

--

  Lad Hovmods Fod ej træde mig ned, gudløses Hånd ej jage mig bort.  

--

  Se, Udådsmændene falder, slås ned, så de ikke kan rejse sig.  

--