Chapter 31

  HERRE, jeg lider på dig, lad mig aldrig i Evighed skuffes. Udfri mig i din Retfærd,  

--

  du bøje dit Øre til mig; red mig i Hast og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse;  

--

  thi du er min Klippe og Borg. For dit Navns Skyld lede og føre du mig,  

--

  fri mig fra Garnet, de satte for mig; thi du er min Tilflugt,  

--

  i din Hånd befaler jeg min Ånd. Du forløser mig, HERRE, du tro faste Gud,  

--

  du hader dem, der bolder på Løgneguder. Men jeg, jeg stoler på HERREN,  

--

  jeg vil juble og glæde mig over din Miskundhed; thi du har set min Nød, agtet på min Sjælekvide.  

--

  Du gav mig ikke i Fjendens Hånd, men skaffede Rum for min Fod.  

--

  Vær mig nådig, HERRE, thi jeg er angst, af Kummer hentæres mit Øje, min Sjæl og mit Indre.  

--

  Thi mit Liv svinder hen i Sorg, mine År i Suk, min Kraft er brudt for min Brødes Skyld, mine Ben hentæres.  

--

  For alle mine Fjenders Skyld er jeg blevet til Spot, mine Naboers Gru, mine Keodinges Rædsel; de, der ser mig på Gaden, flygter for mig.  

--

  Som en død er jeg gået dem at Minde, jeg er som et ødelagt Kar.  

--

  Thi mange hører jeg hviske, trindt om er Rædsel, når de holder Råd imod mig, pønser på at tage mit Liv.  

--

  Men, HERRE, jeg stoler på dig; jeg siger: Du er min Gud,  

--

  mine Tider er i din Hånd. Red mig fra Fjenders Hånd, fra dem, der forfølger mig,  

--

  lad dit Ansigt lyse over din Tjener, frels mig i din Miskundhed.  

--

  HERRE, lad mig ej blive til Skamme, jeg råber jo til dig, lad de gudløse blive til Skamme og synke tavse i Døden.  

--

  Lad de falske Læber forstumme, som taler frækt om den retfærdige med Hovmod og Foragt.  

--

  Hvor stor er dog din Godhed, som du gemmer til dem, der frygter dig, over mod dem, der lider på dig, for Menneskebørnenes Øjne.  

--

  Du skjuler dem i dit Åsyns Skjul for Menneskers Stimmel; du gemmer dem i en Hytte for Tungers Kiv.  

--

  Lovet være HERREN, thi under fuld Miskundhed har han vist mig i en befæstet Stad.  

--

  Og jeg, som sagde i min Angst: "Jeg er bortstødt fra dine Øjne!" Visselig, du hørte min tryglende Røst, da jeg råbte til dig.  

--

  Elsk HERREN, alle hans fromme; de trofaste skærmer HERREN; men den, der handler i Hovmod, gengælder han mangefold.  

--

  Fat Mod, eders Hjerte være stærkt, alle I, som bier på HERREN!  

--