| Chapter 30 |
2 |
HERRE, jeg ophøjer dig, thi du bjærgede mig, lod ej mine Fjender glæde sig over mig; --
|
3 |
HERRE min Gud, jeg råbte til dig, og du helbredte mig. --
|
4 |
Fra Dødsriget, HERRE, drog du min Sjæl, kaldte mig til Live af Gravens Dyb. --
|
5 |
Lovsyng HERREN, I hans fromme, pris hans hellige Navn! --
|
6 |
Thi et Øjeblik varer hans Vrede, Livet igennem hans Nåde; om Aftenen gæster os Gråd, om Morgenen Frydesang. --
|
7 |
Jeg tænkte i min Tryghed: "Jeg rokkes aldrig i Evighed!" --
|
8 |
HERRE, i Nåde havde du fæstnet mit Bjerg; du skjulte dit Åsyn, jeg blev forfærdet. --
|
9 |
Jeg råbte, HERRE, til dig, og tryglende bad jeg til HERREN: --
|
10 |
"Hvad Vinding har du af mit Blod, af at jeg synker i Graven? Kan Støv mon takke dig, råbe din Trofasthed ud? --
|
11 |
HERRE, hør og vær nådig, HERRE, kom mig til Hjælp!" --
|
12 |
Du vendte min Sorg til Dans, løste min Sørgedragt, hylled mig i Glæde, --
|
13 |
at min Ære skal prise dig uden Ophør. HERRE min Gud, jeg vil takke dig evigt! --
|