Danske Bibelen

Psalms 26

Psalms

Return to Index

Chapter 27

1


 

  HERREN er mit Lys og min Frelse, hvem skal jeg frygte? HERREN er Værn for mit Liv, for hvem skal jeg ræddes?  

 

 

--

2


 

  Når onde kommer imod mig for at æde mit Kød, så snubler og falder de, Uvenner og Fjender!  

 

 

--

3


 

  Om en Hær end lejrer sig mod mig, er mit Hjerte uden Frygt; om Krig bryder løs imod mig, dog er jeg tryg.  

 

 

--

4


 

  Om eet har jeg bedet HERREN, det attrår jeg: alle mine Dage at bo i HERRENs Hus for at skue HERRENs Livsalighed og grunde i hans Tempel.  

 

 

--

5


 

  Thi han gemmer mig i sin Hytte på Ulykkens Dag, skjuler mig i sit Telt og løfter mig op på en Klippe.  

 

 

--

6


 

  Derfor løfter mit Hoved sig over mine Fjender omkring mig. I hans Telt vil jeg ofre Jubelofre, med Sang og med Spil vil jeg prise HERREN.  

 

 

--

7


 

  HERRE, hør mit Råb, vær nådig og svar mig!  

 

 

--

8


 

  Jeg mindes, du sagde: "Søg mit Åsyn!" Dit Åsyn søger jeg, HERRE;  

 

 

--

9


 

  skjul ikke dit Åsyn for mig! Bortstød ikke din Tjener i Vrede, du er min Hjælp, opgiv og slip mig ikke, min Frelses Gud!  

 

 

--

10


 

  Thi Fader og Moder forlod mig, men HERREN tager mig til sig.  

 

 

--

11


 

  Vis mig, HERRE, din Vej og led mig ad jævne Stier for Fjendernes Skyld;  

 

 

--

12


 

  giv mig ikke i glubske Uvenners Magt! Thi falske Vidner, der udånder Vold, står frem imod mig.  

 

 

--

13


 

  Havde jeg ikke troet, at jeg skulde skue HERRENs Godhed i de levendes Land -  

 

 

--

14


 

  Bi på HERREN, fat Mod, dit Hjerte være stærkt, ja bi på HERREN!  

 

 

--

Psalms 28

 

 

 

 

HTMLBible Software - Public Domain Software by johnhurt.com

 


Other Items are Available At These Sites: