Chapter 9

  Jeg vil takke HERREN af hele mit Hjerte, kundgøre alle dine Undere,  

--

  glæde og fryde mig i dig, lovsynge dit Navn, du Højeste,  

--

  fordi mine Fjender veg, faldt og forgik for dit Åsyn.  

--

  Thi du hævded min Ret og min Sag, du sad på Tronen som Retfærds Dommer.  

--

  Du trued ad Folkene, rydded de gudløse ud, deres Navn har du slettet for evigt.  

--

  Fjenden er borte, lagt øde for stedse, du omstyrted Byer, de mindes ej mer.  

--

  Men HERREN troner evindelig, han rejste sin Trone til Dom,  

--

  skal dømme Verden med Retfærd, fælde Dom over Folkefærd med Ret.  

--

  HERREN blev de fortryktes Tilflugt, en Tilflugt i Trængselstider;  

--

  og de stoler på dig, de, som kender dit Navn, thi du svigted ej dem, der søgte dig, HERRE.  

--

  Lovsyng HERREN, der bor på Zion, kundgør blandt Folkene, hvad han har gjort!  

--

  Thi han, der hævner Blodskyld, kom dem i Hu, han glemte ikke de armes Råb:  

--

  "HERRE, vær nådig, se, hvad jeg lider af Avindsmænd, du, som løfter mig op fra Dødens Porte,  

--

  at jeg kan kundgøre al din Pris, juble over din Frelse i Zions Datters Porte!"  

--

  Folkene sank i Graven, de grov, deres Fod blev hildet i Garnet, de satte.  

--

  HERREN blev åbenbar, holdt Dom, den gudløse hildedes i sine Hænders Gerning. - Higgajon Sela.  

--

  Til Dødsriget skal de gudløse fare, alle Folk, der ej kommer Gud i Hu.  

--

  Thi den fattige glemmes ikke for evigt, ej skuffes evindelig ydmyges Håb.  

--

  Rejs dig, HERRE, lad ikke Mennesker få Magten, lad Folkene dømmes for dit Åsyn;  

--

  HERRE, slå dem med Rædsel, lad Folkene kende, at de er Mennesker! - Sela.  

--