Danske Bibelen

Job 40

Job

Return to Index

Chapter 41

1


 

  Ingen drister sig til at tirre den, hvem holder Stand imod den?  

 

 

--

2


 

  Hvem møder den og slipper fra det hvem under hele Himlen?  

 

 

--

3


 

  Jeg tier ej om dens Lemmer, hvor stærk den er, hvor smukt den er skabt.  

 

 

--

4


 

  Hvem har trukket dens Klædning af, trængt ind i dens dobbelte Panser?  

 

 

--

5


 

  Hvem har åbnet dens Ansigts Døre? Rundt om dens Tænder er Rædsel.  

 

 

--

6


 

  Dens Ryg er Reder af Skjolde, dens Bryst er et Segl af Sten;  

 

 

--

7


 

  de sidder tæt ved hverandre, Luft kommer ikke ind derimellem;  

 

 

--

8


 

  de hænger fast ved hverandre, uadskilleligt griber de ind i hverandre.  

 

 

--

9


 

  Dens Nysen fremkalder strålende Lys, som Morgenrødens Øjenlåg er dens Øjne.  

 

 

--

10


 

  Ud af dens Gab farer Fakler, Ildgnister spruder der frem.  

 

 

--

11


 

  Em står ud af dens Næsebor som af en ophedet, kogende Kedel.  

 

 

--

12


 

  Dens Ånde tænder som glødende Kul, Luer står ud af dens Gab.  

 

 

--

13


 

  Styrken bor på dens Hals, og Angsten hopper foran den.  

 

 

--

14


 

  Tæt sidder Kødets Knuder, som støbt til Kroppen; de rokkes ikke;  

 

 

--

15


 

  fast som Sten er dens Hjerte støbt, fast som den nederste Møllesten.  

 

 

--

16


 

  Når den rejser sig, gyser Helte, fra Sans og Samling går de af Skræk.  

 

 

--

17


 

  Angriberens Sværd holder ikke Stand, ej Kastevåben, Spyd eller Pil.  

 

 

--

18


 

  Jern regner den kun for Halm og Kobber for trøsket Træ;  

 

 

--

19


 

  Buens Søn slår den ikke på Flugt, Slyngens Sten bliver Strå for den,  

 

 

--

20


 

  Stridskøllen regnes for Rør, den ler ad det svirrende Spyd.  

 

 

--

21


 

  På Bugen er der skarpe Rande, dens Spor i Dyndet er som Tærskeslædens;  

 

 

--

22


 

  Dybet får den i Kog som en Gryde, en Salvekedel gør den af Floden;  

 

 

--

23


 

  bag den er der en lysende Sti, Dybet synes som Sølverhår.  

 

 

--

24


 

  Dens Lige findes ikke på Jord, den er skabt til ikke at frygte.  

 

 

--

25


 

  Alt, hvad højt er, ræddes for den, den er Konge over alle stolte Dyr.  

 

 

--

Job 42

 

 

 

 

HTMLBible Software - Public Domain Software by johnhurt.com

 


Other Items are Available At These Sites: