| Chapter 40 |
1 |
Da svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde: --
|
2 |
"Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig! --
|
3 |
Mon du vil gøre min Ret til intet, dømme mig, for af du selv kan få Ret? --
|
4 |
Har du en Arm som Gud, kan du tordne med Brag som han? --
|
5 |
Smyk dig med Højhed og Storhed, klæd dig i Glans og Herlighed! --
|
6 |
Udgyd din Vredes Strømme, slå de stolte ned med et Blik, --
|
7 |
bøj med et Blik de stolte og knus på Stedet de gudløse, --
|
8 |
skjul dem i Støvet til Hobe og lænk deres Åsyn i Skjulet! --
|
9 |
Så vil jeg også love dig for Sejren, din højre har vundet. --
|
10 |
Se Nilhesten! Den har jeg skabt såvel som dig. Som Oksen æder den Græs. --
|
11 |
Se, hvilken Kraft i Lænderne og hvilken Styrke i Bugens Muskler! --
|
12 |
Halen holder den stiv som en Ceder, Bovens Sener er flettet sammen; --
|
13 |
dens Knogler er Rør af, Kobber, Benene i den som Stænger af Jern. --
|
14 |
Den er Guds ypperste Skabning, skabt til at herske over de andre; --
|
15 |
thi Foder til den bærer Bjergene, hvor Markens Vildt har Legeplads. --
|
16 |
Den lægger sig hen under Lotusbuske, i Skjul af Siv og Rør; --
|
17 |
Lotusbuskene giver den Tag og Skygge, Bækkens Pile yder den Hegn. --
|
18 |
Den taber ej Modet, når Jordan stiger, er rolig, om Strømmen end svulmer mod dens Gab. --
|
19 |
Hvem kan gribe den i dens Tænder og trække Reb igennem dens Snude? --
|
20 |
Kan du trække Krokodillen op med Krog og binde dens Tunge med Snøre? --
|
21 |
Kan du mon stikke et Siv i dens Snude, bore en Krog igennem dens Kæber? --
|
22 |
Mon den vil trygle dig længe og give dig gode Ord? --
|
23 |
Mon den vil indgå en Pagt med dig, så du får den til Træl for evigt? --
|
24 |
Han du mon lege med den som en Fugl og tøjre den for dine Pigebørn? --
|
25 |
Falbyder Fiskerlauget den og stykker den ud mellem Sælgerne? --
|
26 |
Mon du kan spække dens Hud med Kroge og med Harpuner dens Hoved? --
|
27 |
Læg dog engang din Hånd på den! Du vil huske den Kamp og gør det ej mer. --
|
28 |
Det Håb vilde blive til Skamme, alene ved Synet lå du der. --
|