Chapter 34

  Og Elihu tog til Orde og sagde: "Hør mine Ord, I vise, I forstandige Mænd, lån mig Øre!  

--

  Thi Øret prøver Ord, som Ganen smager på Mad;  

--

  lad os udgranske, hvad der er Ret, med hinanden skønne, hvad der er godt!  

--

  Job sagde jo: "Jeg er retfærdig, min Ret har Gud sat til Side;  

--

  min Ret til Trods skal jeg være en Løgner? Skønt brødefri er jeg såret til Døden!"  

--

  Er der mon Mage til Job? Han drikker Spot som Vand,  

--

  søger Selskab med Udådsmænd og Omgang med gudløse Folk!  

--

  Thi han sagde: "Det båder ikke en Mand, at han har Venskab med Gud!"  

--

  Derfor, I kloge, hør mig: Det være langt fra Gud af synde, fra den Almægtige at gøre ondt;  

--

  nej, han gengælder Menneskets Gerning, handler med Manden efter hans Færd;  

--

  Gud forbryder sig visselig ej, den Almægtige bøjer ej Retten!  

--

  Hvo gav ham Tilsyn med Jorden, hvo vogter, mon hele Verden?  

--

  Drog han sin Ånd tilbage og tog sin Ånde til sig igen,  

--

  da udånded Kødet til Hobe, og atter blev Mennesket Støv!  

--

  Har du Forstand, så hør derpå, lån Øre til mine Ord!  

--

  Mon en, der hadede Ret, kunde styre? Dømmer du ham, den Retfærdige, Vældige?  

--

  Han, som kan sige til Kongen: "Din Usling!" og "Nidding, som du er!" til Stormænd,  

--

  som ikke gør Forskel til Fordel for Fyrster ej heller foretrækker rig for ringe, thi de er alle hans Hænders Værk.  

--

  Brat må de dø, endda midt om Natten; de store slår han til, og borte er de, de vældige fjernes uden Menneskehånd.  

--

  Thi Menneskets Veje er ham for Øje, han skuer alle dets Skridt;  

--

  der er intet Mørke og intet Mulm, som Udådsmænd kan gemme sig i.  

--

  Thi Mennesket sættes der ingen Frist til at møde i Retten for Gud;  

--

  han knuser de vældige uden Forhør og sætter andre i Stedet.  

--

  Jeg hævder derfor: Han ved deres Gerninger, og ved Nattetide styrter han dem;  

--

  for deres Gudløshed slås de sønder, for alles Øjne tugter han dem,  

--

  fordi de veg borf fra ham og ikke regned hans Veje det mindste,  

--

  så de voldte, at ringe råbte til ham, og han måtte høre de armes Skrig.  

--

  Tier han stille, hvo vil dømme ham? Skjuler han sit Åsyn, hvo vil laste ham? Over Folk og Mennesker våger han dog,  

--

  for at ikke en vanhellig skal herske, en af dem, der er Folkets Snarer.  

--

  Siger da en til Gud: "Fejlet har jeg, men synder ej mer,  

--

  jeg ser det, lær du mig; har jeg gjort Uret, jeg gør det ej mer!"  

--

  skal han da gøre Gengæld, fordi du vil det, fordi du indvender noget? Ja du, ikke jeg, skal afgøre det, så sig da nu, hvad du ved!  

--

  Kloge Folk vil sige til mig som og vise Mænd, der hører mig: 35 "Job taler ikke med Indsigt, hans Ord er uoverlagte!  

--

  Gid Job uden Ophør må prøves, fordi han svarer som slette Folk!  

--

  Thi han dynger Synd på Synd, han optræder hovent iblandt os og fremfører mange Ord imod Gud!"  

--