| Chapter 33 |
1 |
Men hør nu Job, på min Tale og lyt til alle mine Ord! --
|
2 |
Se, jeg har åbnet min Mund, min Tunge taler i Ganen; --
|
3 |
mine Ord er talt af oprigtigt Hjerte, mine Læber fører lutret Tale. --
|
4 |
Guds Ånd har skabt mig, den Almægtiges Ånde har givet mig Liv. --
|
5 |
Svar mig, i Fald du kan, rust dig imod mig, mød frem! --
|
6 |
Se, jeg er din Lige for Gud, også jeg er taget af Ler; --
|
7 |
Rædsel for mig skal ikke skræmme dig, min Hånd skal ej ligge tyngende på dig. --
|
8 |
Dog, det har du sagt i mit Påhør, jeg hørte så lydende Ord: --
|
9 |
"Jeg er ren og uden Brøde, lydeløs, uden Skyld; --
|
10 |
men han søger Påskud imod mig, regner mig for sin Fjende; --
|
11 |
han lægger mine Fødder i Blokken, vogter på alle mine Veje." --
|
12 |
Se, der har du Uret, det er mit Svar, thi Gud er større end Mennesket. --
|
13 |
Hvorfor tvistes du med ham, fordi han ej svarer på dine Ord? --
|
14 |
Thi på een Måde taler Gud, ja på to, men man ænser det ikke: --
|
15 |
I Drømme, i natligt Syn, når Dvale falder på Mennesker, når de slumrende hviler på Lejet; --
|
16 |
da åbner han Menneskers Øre, gør dem angst med Skræmmebilleder --
|
17 |
for at få Mennessket bort fra Uret og udrydde Hovmod af Manden, --
|
18 |
holde hans Sjæl fra Graven, hans Liv fra Våbendød. --
|
19 |
Eller han revses med Smerter på Lejet, uafbrudt sfår der Hamp i hans Ben; --
|
20 |
Livet i ham væmmes ved Brød og hans Sjæl ved lækker Mad --
|
21 |
hans Kød svinder hen, så det ikke ses, hans Knogler, som før ikke sås, bliver blottet; --
|
22 |
hans Sjæl kommer Graven nær, hans Liv de dræbende Magter. --
|
23 |
Hvis da en Engel er på hans Side, een blandt de tusind Talsmænd, som varsler Mennesket Tugt, --
|
24 |
og den viser ham Nåde og siger: "Fri ham fra at synke i Graven, Løsepenge har jeg fået!" --
|
25 |
da svulmer hans Legem af Friskhed, han oplever atter sin Ungdom. --
|
26 |
Han beder til Gud, og han er ham nådig, han skuer med Jubel hans Åsyn, fortæller Mennesker om sin Frelse. --
|
27 |
Han synger det ud for Folk: "Jeg synded og krænkede Retten og fik dog ej Løn som forskyldt! --
|
28 |
Han har friet min Sjæl fra at fare i Grav, mit Liv ser Lyset med Lyst!" --
|
29 |
Se, alle disse Ting gør Gud to Gange, ja tre med Mennesket --
|
30 |
for at redde hans Sjæl fra Graven, så han skuer Livets Lys! --
|
31 |
Lyt til og hør mig, Job, ti stille, så jeg kan tale! --
|
32 |
Har du noget at sige, så svar mig, tal, thi gerne gav jeg dig Ret; --
|
33 |
hvis ikke, så høre du på mig, ti stille, at jeg kan lære dig Visdom! --
|