| Chapter 29 |
1 |
Og Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog: --
|
2 |
Ak, havde jeg det som tilforn, som dengang Gud tog sig af mig, --
|
3 |
da hans Lampe lyste over mit Hoved, og jeg ved hans Lys vandt frem i Mørke, --
|
4 |
som i mine modne År, da Guds Fortrolighed var over mit Telt, --
|
5 |
da den Almægtige end var hos mig og mine Drenge var om mig, --
|
6 |
da mine Fødder vaded i Fløde, og Olie strømmede, hvor jeg stod, --
|
7 |
da jeg gik ud til Byens Port og rejste mit Sæde på Torvet. --
|
8 |
Når Ungdommen så mig, gemte deo sig, Oldinge rejste sig op og stod, --
|
9 |
Høvdinger standsed i Talen og lagde Hånd på Mund, --
|
10 |
Stormænds Røst forstummed, deres Tunge klæbed til Ganen; --
|
11 |
Øret hørte og priste mig lykkelig, Øjet så og tilkendte mig Ære. --
|
12 |
Thi jeg redded den arme, der skreg om Hjælp, den faderløse, der savned en Hjælper; --
|
13 |
den, det gik skævt, velsignede mig, jeg frydede Enkens Hjerte; --
|
14 |
jeg klædte mig i Retfærd, og den i mig, i Ret som Kappe og Hovedbind. --
|
15 |
Jeg var den blindes Øje, jeg var den lammes Fod; --
|
16 |
jeg var de fattiges Fader, udreded den mig ukendtes Sag; --
|
17 |
den lovløses Tænder brød jeg, rev Byttet ud af hans Gab. --
|
18 |
Så tænkte jeg da: "Jeg skal dø i min Rede, leve så længe som Føniksfuglen; --
|
19 |
min Rod kan Vand komme til, Duggen har Nattely i mine Grene; --
|
20 |
min Ære er altid ny, min Bue er altid ung i min Hånd!" --
|
21 |
Mig hørte de på og bied, var tavse, mens jeg gav Råd; --
|
22 |
ingen tog Ordet, når jeg havde talt, mine Ord faldt kvægende på dem; --
|
23 |
de bied på mig som på Regn, spærred Munden op efter Vårregn. --
|
24 |
Mistrøstige smilte jeg til, mit Åsyns Lys fik de ej til at svinde. --
|
25 |
Vejen valgte jeg for dem og sad som Høvding, troned som Konge blandt Hærmænd, som den, der gav sørgende Trøst. --
|