| Chapter 23 |
1 |
Så tog Job til Orde og svarede: --
|
2 |
"Også i Dag er der Trods i min Klage, tungt ligger hans Hånd på mit Suk! --
|
3 |
Ak, vidste jeg Vej til at finde ham, kunde jeg nå hans Trone! --
|
4 |
Da vilde jeg udrede Sagen for ham og fylde min Mund med Beviser, --
|
5 |
vide, hvad Svar han gav mig, skønne, hvad han sagde til mig! --
|
6 |
Mon han da satte sin Almagt imod mig? Nej, visselig agted han på mig; --
|
7 |
da gik en oprigtig i Rette med ham, og jeg bjærged for evigt min Ret. --
|
8 |
Men går jeg mod Øst, da er han der ikke, mod Vest, jeg mærker ej til ham; --
|
9 |
jeg søger i Nord og ser ham ikke, drejer mod Syd og øjner ham ej. --
|
10 |
Thi han kender min Vej og min Vandel, som Guld går jeg frem af hans Prøve. --
|
11 |
Min Fod har holdt fast ved hans Spor, hans Vej har jeg fulgt, veg ikke derfra, --
|
12 |
fra hans Læbers Bud er jeg ikke veget, hans Ord har jeg gemt i mit Bryst. --
|
13 |
Men han gjorde sit Valg, hvem hindrer ham Han udfører, hvad hans Sjæl attrår. --
|
14 |
Thi han fuldbyrder, hvad han bestemte, og af sligt har han meget for. --
|
15 |
Derfor forfærdes jeg for ham og gruer ved Tanken om ham. --
|
16 |
Ja, Gud har nedbrudt mit Mod, forfærdet mig har den Almægtige; --
|
17 |
thi jeg går til i Mørket, mit Åsyn dækkes af Mulm. --
|