| Chapter 22 |
1 |
Så tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde: --
|
2 |
"Gavner et Menneske Gud? Nej, den kloge gavner sig selv. --
|
3 |
Har den Almægtige godt af din Retfærd, Vinding af, at din Vandel er ret? --
|
4 |
Revser han dig for din Gudsfrygt? Eller går han i Rette med dig derfor? --
|
5 |
Er ikke din Ondskab stor og din Brøde uden Ende? --
|
6 |
Thi du pantede Brødre uden Grund, trak Klæderne af de nøgne, --
|
7 |
gav ikke den trætte Vand at drikke og nægted den sultne Brød. --
|
8 |
Den mægtige - hans var Landet, den hædrede boede der. --
|
9 |
Du lod Enker gå tomhændet bort, knuste de faderløses Arme. --
|
10 |
Derfor var der Snaret omkring dig, og Rædsel ængsted dig brat. --
|
11 |
Dit Lys blev Mørke, du kan ej se, og Strømme af Vand går over dig! --
|
12 |
Er Gud ej i højen Himmel? Se Stjernernes Tinde, hvor højt de står! --
|
13 |
Dog siger du: "Hvad ved Gud, holder han Dom bag sorten Sky? --
|
14 |
Skyerne skjuler ham, så han ej ser, på Himlens Runding går han!" --
|
15 |
Vil du følge Fortidens Sti, som Urettens Mænd betrådte, --
|
16 |
de, som i Utide reves bort, hvis Grundvold flød bort som en Strøm, --
|
17 |
som sagde til Gud: "Gå fra os! Hvad kan den Almægtige gøre os?" --
|
18 |
Og han havde dog fyldt deres Huse med godt. Men de gudløses Råd er ham fjernt. --
|
19 |
De retfærdige så det og glædede sig, den uskyldige spottede dem: --
|
20 |
For vist, vore Fjender forgik, og Ild fortæred de sidste af dem. --
|
21 |
Bliv Ven med ham og hold Fred. derved vil der times dig Lykke; --
|
22 |
tag dog mod Lærdom af ham og læg dig hans Ord på Sinde! --
|
23 |
Vender du ydmygt om til den Almægtige, fjerner du Uretten fra dit Telt, --
|
24 |
kaster du Guldet på Jorden, Ofirguldet blandt Bækkenes Sten, --
|
25 |
så den Almægtige bliver dit Guld, hans Lov dit Sølv, --
|
26 |
ja, da skal du fryde dig over den Almægtige og løfte dit Åsyn til Gud. --
|
27 |
Beder du til ham, hører han dig, indfri kan du, hvad du har lovet; --
|
28 |
hvad du sætter dig for, det lykkes, det lysner på dine Veje; --
|
29 |
thi stolte, hovmodige ydmyger han, men hjælper den, der slår Øjnene ned; --
|
30 |
han frelser uskyldig Mand; det sker ved hans Hænders Renhed! --
|