| Chapter 20 |
1 |
Så tog Na`amatiten Zofar til Orde og sagde --
|
2 |
"Derfor bruser Tankerne i mig, og derfor stormer det i mig; --
|
3 |
til min Skam må jeg høre på Tugt, får tankeløst Mundsvejr til Svar! --
|
4 |
Ved du da ikke fra Arilds Tid, fra Tiden, da Mennesket sattes på Jorden, --
|
5 |
at gudløses Jubel er kort og vanhelliges Glæde stakket? --
|
6 |
Steg end hans Hovmod til Himlen, raged hans Hoved i Sky, --
|
7 |
som sit Skarn forgår han for evigt, de, der så ham, siger: "Hvor er han?" --
|
8 |
Han flyr som en Drøm, man finder ham ikke, som et Nattesyn jages han bort; --
|
9 |
Øjet, der så ham, ser ham ej mer, hans Sted får ham aldrig at se igen. --
|
10 |
Hans Sønner bejler til ringes Yndest, hans Hænder må give hans Gods tilbage. --
|
11 |
Hans Ben var fulde af Ungdomskraft, men den lægger sig med ham i Støvet. --
|
12 |
Er det onde end sødt i hans Mund, når han gemmer det under sin Tunge, --
|
13 |
sparer på det og slipper det ikke, holder det fast til sin Gane, --
|
14 |
så bliver dog Maden i hans Indre til Slangegift inden i ham; --
|
15 |
Godset, han slugte, må han spy ud, Gud driver det ud af hans Bug, --
|
16 |
han indsuger Slangernes Gift, og Øgleungen slår ham ihjel; --
|
17 |
han skuer ej Strømme af Olie, Bække af Honning og Fløde; --
|
18 |
han må af med sin Vinding, svælger den ej, får ingen Glæde af tilbyttet Gods. --
|
19 |
Thi han knuste de ringe og lod dem ligge, ranede Huse, han ej havde bygget. --
|
20 |
Thi han har ingen Hjælp af sin Rigdom, trods sine Skatte reddes han ikke; --
|
21 |
ingen gik fri for hans Glubskhed, derfor varer hans Lykke ikke; --
|
22 |
midt i sin Overflod har han det trangt, al Slags Nød kommer over ham. --
|
23 |
For at fylde hans Bug sender Gud sin Vredes Glød imod ham, lader sin Harme regne på ham. --
|
24 |
Flyr han for Brynje af Jern, så gennemborer ham Kobberbuen; --
|
25 |
en Kni kommer ud af hans Ryg, et lynende Stål af hans Galde; over ham falder Rædsler, --
|
26 |
idel Mørke er opsparet til ham; Ild, der ej blæses op, fortærer ham, æder Levningen i hans Telt. --
|
27 |
Himlen bringer hans Brøde for Lyset, og Jorden rejser sig mod ham. --
|
28 |
Hans Huses Vinding må bort, rives bort på Guds Vredes Dag. --
|
29 |
Slig er den gudløses Lod fra Gud og Lønnen fra Gud for hans Brøde! --
|