| Chapter 18 |
1 |
Så tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde: --
|
2 |
"Så gør dog en Ende på dine Ord, kom til Fornuft og lad os tale! --
|
3 |
Hvi skal vi regnes for Kvæg og stå som umælende i dine Øjne? 4 Du, som i Vrede sønderslider din Sjæl, skal for din Skyld Jorden blive øde og Klippen flyttes fra sit Sted? --
|
5 |
Nej, den gudløses Lys bliver slukt, hans Ildslue giver ej Lys; --
|
6 |
Lyset i hans Telt går ud, og hans Lampe slukkes for ham; --
|
7 |
hans kraftige Skridt bliver korte, han falder for eget Råd; --
|
8 |
thi hans Fod drives ind i Nettet, på Fletværk vandrer han frem, --
|
9 |
Fælden griber om Hælen, Garnet holder ham fast; --
|
10 |
Snaren er skjult i Jorden for ham og Saksen på hans Sti; --
|
11 |
Rædsler skræmmer ham alle Vegne og kyser ham Skridt for Skridt: --
|
12 |
Ulykken hungrer efter ham, Undergang lurer på hans Fald: --
|
13 |
Dødens førstefødte æder hans Lemmer, æder hans Legemes Lemmer; --
|
14 |
han rives bort fra sit Telt, sin Fortrøstning; den styrer hans Skridt til Rædslernes Konge; --
|
15 |
i hans Telt har Undergang hjemme, Svovl strøs ud på hans Bolig; --
|
16 |
nedentil tørrer hans Rødder, oventil visner hans Grene; --
|
17 |
hans Minde svinder fra Jord, på Gaden nævnes ikke hans Navn; --
|
18 |
man støder ham ud fra Lys i Mørket og driver ham bort fra Jorderig; --
|
19 |
i sit Folk har han ikke Afkom og Æt, i hans Hjem er der ingen tilbage; --
|
20 |
de i Vester stivner ved hans Skæbnedag, de i Øst bliver slagne af Rædsel. --
|
21 |
Ja, således går det den lovløses Bolig, dens Hjem, der ej kender Gud! --
|