| Chapter 10 |
1 |
Min Sjæl er led ved mit Liv, frit Løb vil jeg give min Klage over ham, i min bitre Sjælenød vil jeg tale, --
|
2 |
sige til Gud: Fordøm mig dog ikke, lad mig vide, hvorfor du tvister med mig! --
|
3 |
Gavner det dig at øve Vold, at forkaste det Værk, dine Hænder danned, men smile til gudløses Råd? --
|
4 |
Har du da kødets Øjne, ser du, som Mennesker ser, --
|
5 |
er dine Dage som Menneskets Dage, er dine År som Mandens Dage, --
|
6 |
siden du søger efter min Brøde, leder efter min Synd, --
|
7 |
endskønt du ved, jeg ikke er skyldig; men af din Hånd er der ingen Redning! --
|
8 |
Dine Hænder gjorde og danned mig først, så skifter du Sind og gør mig til intet! --
|
9 |
Kom i Hu, at du dannede mig som Ler, og til Støv vil du atter gøre mig! --
|
10 |
Mon du ikke hældte mig ud som Mælk og lod mig skørne som Ost, --
|
11 |
iklædte mig Hud og kød og fletted mig sammen med Ben og Sener? --
|
12 |
Du gav mig Liv og Livskraft, din Omhu vogted min Ånd --
|
13 |
og så gemte du dog i dit Hjerte på dette, jeg skønner, dit Øjemed var: --
|
14 |
Synded jeg, vogted du på mig og tilgav ikke min Brøde. --
|
15 |
Fald jeg forbrød mig, da ve mig! Var jeg retfærdig, jeg skulde dog ikke løfte mit Hoved, men mættes med Skændsel, kvæges med Nød. --
|
16 |
Knejsed jeg, jog du mig som en Løve, handlede atter ufatteligt med mig; --
|
17 |
nye Vidner førte du mod mig, øged din Uvilje mod mig, opbød atter en Hær imod mig! --
|
18 |
Hvi drog du mig da af Moders Liv? Jeg burde have udåndet, uset af alle; --
|
19 |
jeg burde have været som aldrig født, været ført til Graven fra Moders Skød. --
|
20 |
Er ej mine Livsdage få? Så slip mig, at jeg kan kvæges lidt, 21 før jeg for evigt går bort til Mørkets og Mulmets Land, --
|
22 |
Landet med bælgmørkt Mulm, med Mørke og uden Orden, hvor Lyset selv er som Mørket." --
|