Chapter 10

  Min Sjæl er led ved mit Liv, frit Løb vil jeg give min Klage over ham, i min bitre Sjælenød vil jeg tale,  

--

  sige til Gud: Fordøm mig dog ikke, lad mig vide, hvorfor du tvister med mig!  

--

  Gavner det dig at øve Vold, at forkaste det Værk, dine Hænder danned, men smile til gudløses Råd?  

--

  Har du da kødets Øjne, ser du, som Mennesker ser,  

--

  er dine Dage som Menneskets Dage, er dine År som Mandens Dage,  

--

  siden du søger efter min Brøde, leder efter min Synd,  

--

  endskønt du ved, jeg ikke er skyldig; men af din Hånd er der ingen Redning!  

--

  Dine Hænder gjorde og danned mig først, så skifter du Sind og gør mig til intet!  

--

  Kom i Hu, at du dannede mig som Ler, og til Støv vil du atter gøre mig!  

--

  Mon du ikke hældte mig ud som Mælk og lod mig skørne som Ost,  

--

  iklædte mig Hud og kød og fletted mig sammen med Ben og Sener?  

--

  Du gav mig Liv og Livskraft, din Omhu vogted min Ånd  

--

  og så gemte du dog i dit Hjerte på dette, jeg skønner, dit Øjemed var:  

--

  Synded jeg, vogted du på mig og tilgav ikke min Brøde.  

--

  Fald jeg forbrød mig, da ve mig! Var jeg retfærdig, jeg skulde dog ikke løfte mit Hoved, men mættes med Skændsel, kvæges med Nød.  

--

  Knejsed jeg, jog du mig som en Løve, handlede atter ufatteligt med mig;  

--

  nye Vidner førte du mod mig, øged din Uvilje mod mig, opbød atter en Hær imod mig!  

--

  Hvi drog du mig da af Moders Liv? Jeg burde have udåndet, uset af alle;  

--

  jeg burde have været som aldrig født, været ført til Graven fra Moders Skød.  

--

  Er ej mine Livsdage få? Så slip mig, at jeg kan kvæges lidt, 21 før jeg for evigt går bort til Mørkets og Mulmets Land,  

--

  Landet med bælgmørkt Mulm, med Mørke og uden Orden, hvor Lyset selv er som Mørket."  

--