Chapter 16

  De førte så Guds Pagts Ark ind og stillede den midt i det Telt, David havde rejst den; og de ofrede Brændofre og Takofre for Guds Åsyn.  

--

  Og da David var færdig med Brændofrene og Takofrene, velsignede han Folket i HERRENs Navn  

--

  og uddelte til hver enkelt Israelit, både Mand og Kvinde, en Brødskive, et Stykke Kød og en Rosinkage.  

--

  Foran HERRENs Ark stillede han nogle af Leviterne til at gøre Tjeneste og til at takke, love og prise HERREN, Israels Gud;  

--

  Asaf var Leder, og næst efter ham kom Zekarja, så Uzziel, Sjemiramot, Jehiel, Mattitja, Eliab, Benaja, Obed-Edom og Je`iel med Harper og Citre, medens Asaf lod Cymblerne klinge,  

--

  og Præsterne Benaja og Jahaziel stadig blæste i Trompeterne foran Guds Pagts Ark.  

--

  Den Dag, ved den Lejlighed, overdrog David for første Gang Asaf og hans Brødre at lovsynge HERREN.  

--

  Pris HERREN, påkald hans Navn, gør hans Gerninger kendte blandt Folkeslag!  

--

  Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere,  

--

  ros jer af hans hellige Navn, eders Hjerte glæde sig, I, som søger HERREN,  

--

  spørg efter HERREN og hans Magt, søg bestandig hans Åsyn;  

--

  kom i Hu de Undere, han øved, hans Tegn og hans Munds Domme,  

--

  I, hans Tjener, Israels Sæd. hans udvalgte, Jakobs Sønner!  

--

  Han, HERREN, er vor Gud, hans Domme når ud over Jorden;  

--

  han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Slægter sit Tilsagn,  

--

  Pagten. han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor Isak:  

--

  han holdt dem i Hævd som Ret for Jakob, en evig Pagt for Israel,  

--

  idet han sagde: "Dig giver jeg Kana`ans Land som eders Arvelod."  

--

  Da de kun var en liden Hob, kun få og fremmede der,  

--

  og vandred fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet,  

--

  tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for deres Skyld Konger:  

--

  "Rør ikke mine Salvede, gør ikke mine Profeter ondt!"  

--

  Syng for HERREN, al Jorden, fortæl om hans Frelse Dag efter dag;  

--

  kundgør hans Ære blandt Folkene, hans Undere blandt alle Folkeslag!  

--

  Thi stor og højlovet er HERREN, forfærdelig over alle Guder;  

--

  thi alle Folkeslagenes Guder er Afguder, HERREN er Himlens Skaber.  

--

  For hans Åsyn er Højhed og Hæder, Pris og Fryd i hans Helligdom.  

--

  Giv HERREN, I Folkeslags Slægter, giv HERREN Ære og Pris,  

--

  giv HERREN hans Navns Ære, bring Gaver og kom for hans Åsyn, tilbed HERREN i helligt Skrud,  

--

  bæv for hans Åsyn, al Jorden! Han grundfæsted Jorden, den rokkes ikke.  

--

  Himlen glæde sig Jorden juble, det lyde blandt Folkene: "HERREN har vist, han er Konge!"  

--

  Havet med dets Fylde bruse, Marken juble og alt, hvad den bærer.  

--

  Da fryder sig Skovens Træer for HERRENs Åsyn, thi han kommer, han kommer at dømme Jorden.  

--

  Lov HERREN, thi han er god, og hans Miskundhed varer evindelig!  

--

  Og sig: "Frels os, vor Frelses Gud, saml os og fri os fra Folkene, at vi må love dit hellige Navn; med Stolthed synge din Pris!"  

--

  Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Da sagde hele Folket: "Amen!" og: "Lov HERREN!"  

--

  Så lod han Asaf og hans Brødre blive der foran HERRENs Pagts Ark for altid at gøre Tjeneste foran Arken efter hver Dags Behov;  

--

  og Obed-Edom, Jedituns Søn, og Hosa med deres Brødre, i alt otte og tresindstyve, lod han blive som Dørvogtere.  

--

  Men Præsten Zadok og hans Brødre Præsterne lod han blive foran HERRENs Bolig på Oerhøjen i Gibeon  

--

  for daglig, både Aften og Morgen, at ofre HERREN Brændofre på Brændofferalteret ganske som det er foreskrevet i den Lov, HERREN havde pålagt Israel;  

--

  og sammen med dem Heman og Jedutun og de øvrige før nævnte udvalgte Mænd til at love HERREN med Ordene "thi hans Miskundhed varer evindelig!"  

--

  Og de havde hos sig Trompeter og Cymbler til dem, der spillede, og instrumenter til Guds Sange; men Jedutuns Sønner var Dørvogtere.  

--

  Derpå gik alt Folket hver til sit, og David vendte hjem for at velsigne sit Hus.  

--