Danske Bibelen

2 Samuel 4

2 Samuel

Return to Index

Chapter 5

1


 

  Derpå kom alle Israels Stammer til David i Hebron og sagde: "Vi er jo dit Kød og Blod!  

 

 

--

2


 

  Allerede før i Tiden, da Saul var Konge over os, var det dig,som førte Israel ud i Kamp og hjem igen; og HERREN sagde til dig: Du skal vogte mit Folk Israel og være Hersker over Israel!"  

 

 

--

3


 

  Og alle Israels Ældste kom til Kongen i Hebron, og Kong David sluttede i Hebron Pagt med dem for HERRENs Åsyn, og de salvede David til Konge over Israel.  

 

 

--

4


 

  David var tredive År, da han blev Konge, og han herskede fyrretyve År.  

 

 

--

5


 

  I Hebron herskede han over Juda syv År og seks Måneder, og i Jerusalem herskede han tre og tredive År over hele Israel og Juda.  

 

 

--

6


 

  Derpå drog Kongen med sine Mænd til Jerusalem mod Jebusiterne, som boede deri Landet. Man sagde til Kongen: "Her kan du ikke trænge ind, thi blinde og lamme vil slå dig tilbage!" Dermed vilde de sige: "David kommer ikke herind!"  

 

 

--

7


 

  Men David indtog Klippeborgen Zion, det er Davidsbyen.  

 

 

--

8


 

  På den Dag sagde David: "Enhver, som trænger frem til Vandledningen og slår en Jebusit, de halte og blinde, som Davids Sjæl hader, skal være Øverste og Hærfører". Derfor siger man: "En blind og en lam kommer ikke ind i Huset!"  

 

 

--

9


 

  Så tog David Bolig i Klippeborgen og kaldte den Davidsbyen; og han befæstede Byen rundt om fra Millo og indefter.  

 

 

--

10


 

  Og David blev mægtigere og mægtigere; HERREN, Hærskarers Gud, var med ham.  

 

 

--

11


 

  Kong Hiram af Tyrus sendte Sendebud til David med Cedertræer og tillige Tømmermænd og Stenhuggere, som byggede ham et Hus.  

 

 

--

12


 

  Da skønnede David, at HERREN havde sikret hans Kongemagt over Israel og højnet hans Kongedømme for sit Folk Israels Skyld.  

 

 

--

13


 

  David tog i Jerusalem endnu flere Medhustruer og Hustruer, efter at han var kommet dertil fra Hebron, og der fødtes ham flere Sønner og Døtre.  

 

 

--

14


 

  Navnene på dem, som fødtes ham i Jerusalem, er følgende: Sjammua, Sjobab, Natan, Salomo,  

 

 

--

15


 

  Jibhar, Elisjua, Nefeg, Jafia,  

 

 

--

16


 

  Elisjama, Ba`aljada og Elifelet.  

 

 

--

17


 

  Men da Filisterne hørte, at David var salvet til Konge over Israel, rykkede de alle ud for at søge efter ham. Ved Efterretningen herom drog David ned til Klippeborgen,  

 

 

--

18


 

  medens Filisterne kom og bredte sig i Refaimdalen.  

 

 

--

19


 

  David rådspurgte da HERREN: "Skal jeg drage op mod Filisterne? Vil du give dem i min Hånd?" Og HERREN svarede David: "Drag op, thi jeg vil give Filisterne i din Hånd!"  

 

 

--

20


 

  Så drog David til Ba`al-Perazim, og der slog han dem. Da sagde han: "HERREN har brudt igennem mine Fjender foran mig, som Vand bryder igennem!" Derfor kalder man Stedet Ba`al-Perazim.  

 

 

--

21


 

  Og de lod deres Guder i Stikken der, og David og hans Mænd tog dem.  

 

 

--

22


 

  Men Filisterne bredte sig på ny i Refaimdalen.  

 

 

--

23


 

  Da David rådspurgte HERREN, svarede han: "Drag ikke imod dem, men omgå dem og fald dem i Ryggen ud for Bakabuskene.  

 

 

--

24


 

  Når du da hører Lyden af Skridt i Bakabuskenes Toppe, skal du skynde dig, thi så er HERREN draget ud foran dig for at slå Filisternes Hær!"  

 

 

--

25


 

  David gjorde, som HERREN bød,og slog Filisterne fra Gibeon til hen imod Gezer.  

 

 

--

2 Samuel 6

 

 

 

 

HTMLBible Software - Public Domain Software by johnhurt.com

 


Other Items are Available At These Sites: