| Chapter 20 |
1 |
Gud talede alle disse Ord og sagde: --
|
2 |
Jeg er HERREN din Gud, som førte dig ud af Ægypten, af Trællehuset. --
|
3 |
Du må ikke have andre Guder end mig. --
|
4 |
Du må ikke gøre dig noget udskåret Billede eller noget Afbillede af det, som er oppe i Himmelen eller nede på Jorden eller i Vandet under Jorden; --
|
5 |
du må ikke tilbede eller dyrke det, thi jeg HERREN din Gud er en nidkær Gud, der indtil tredje og fjerde Led straffer Fædres Brøde på Børn af dem, som hader mig, --
|
6 |
men i tusind Led viser Miskundhed mod dem, der elsker mig og holder mine Bud! --
|
7 |
Du må ikke misbruge HERREN din Guds Navn, thi HERREN lader ikke den ustraffet, der misbruger hans Navn! --
|
8 |
Kom Hviledagen i Hu, så du holder den hellig! --
|
9 |
I seks Dage skal du arbejde og gøre al din Gerning, --
|
10 |
men den syvende Dag skal være Hviledag for HERREN din Gud; da må du intet Arbejde udføre, hverken du selv, din Søn eller Datter, din Træl eller Trælkvinde, dit Kvæg eller den fremmede inden dine Porte. --
|
11 |
Thi i seks Dage gjorde HERREN Himmelen, Jorden og Havet med alt, hvad der er i dem, og på den syvende Dag hvilede han; derfor har HERREN velsignet Hviledagen og helliget den. --
|
12 |
Ær din Fader og din Moder, for at du kan få et langt Liv i det Land, HERREN din Gud vil give dig! --
|
13 |
Du må ikke slå ihjel! --
|
14 |
Du må ikke bedrive Hor! --
|
15 |
Du må ikke stjæle! --
|
16 |
Du må ikke sige falsk Vidnesbyrd imod din Næste! --
|
17 |
Du må ikke begære din Næstes Hus! Du må ikke begære din Næstes Hustru, hans Træl eller Trælkvinde, hans Okse eller Æsel eller noget, der hører din Næste til! --
|
18 |
Men da hele Folket fornam Tordenen, Lynene og Stødene i Hornene og så det rygende Bjerg forfærdedes Folket og holdt sig skælvende i Frastand; --
|
19 |
og de sagde til Moses: "Tal du med os, så vil vi lytte til; men lad ikke Gud tale med os, at vi ikke skal dø!" --
|
20 |
Men Moses svarede Folket: "Frygt ikke, thi Gud er kommet for at prøve eder, og for at I kan lære at frygte for ham, så I ikke synder." --
|
21 |
Da holdt Folket sig i Frastand medens Moses nærmede sig Mulmet, hvori Gud var. --
|
22 |
HERREN sagde da til Moses: Således skal du sige til Israeliterne: I har selv set, at jeg har talet med eder fra Himmelen! --
|
23 |
I må ikke gøre eder Guder ved Siden af mig; Guder af Sølv eller Guld må I ikke gøre eder! --
|
24 |
Du skal bygge mig et Alter af Jord, og på det skal du ofre dine Brændofre og Takofre, dit Småkvæg og dit Hornkvæg; på ethvert Sted, hvor jeg lader mit Navn ihukomme, vil jeg komme til dig og velsigne dig. --
|
25 |
Men hvis du opfører mig Altre af Sten, må du ikke bygge dem af tilhugne Sten, thi når du svinger dit Værktøj derover, vanhelliger du dem. --
|
26 |
Du må ikke stige op til mit, Alter ad Trin, for at ikke din Blusel skal blottes over det. --
|