Danske Bibelen

Genesis 40

Genesis

Return to Index

Chapter 41

1


 

  To År senere hændte det, at Farao havde en drøm. Han drømte, at han stod ved Nilen;  

 

 

--

2


 

  og se, op af Floden steg der syv smukke og fede Køer, som gav sig til at græsse i Engen;  

 

 

--

3


 

  efter dem steg der syv andre Køer op af Nilen, usle at se til og magre, og de stillede sig ved Siden af de første Køer på Nilens Bred;  

 

 

--

4


 

  og de usle og magre Køer åd de syv smukke og fede Køer. Så vågnede Farao.  

 

 

--

5


 

  Men han sov ind og havde en Drøm og så syv tykke og gode Aks skyde frem på et og samme Strå;  

 

 

--

6


 

  men efter dem volksede der syv golde og vindsvedne Aks frem;  

 

 

--

7


 

  og de golde Aks slugte de syv tykke og fulde Aks. Så vågnede Farao, og se, det var en Drøm.  

 

 

--

8


 

  Men om Morgenen var hans Sind uroligt; og han sendte Bud efter alle Ægyptens Tegnsudlæggere og Vismænd og fortalte dem sin Drøm, men ingen kunde tyde den for Farao.  

 

 

--

9


 

  Da sagde Overmundskænken til Farao: "Jeg må i Dag minde om mine Synder.  

 

 

--

10


 

  Den Gang Farao vrededes på sine Tjenere og lod dem sætte i Forvaring i Livvagtens Øverstes Hus, mig og Overbageren,  

 

 

--

11


 

  da drømte vi engang samme Nat hver en Drøm med sin særlige Betydning.  

 

 

--

12


 

  Sammen med os var der en Hebraisk Yngling, som var Træl hos Livvagtens Øverste, og da vi fortalte ham vore Drømme, tydede han dem for os, hver på sin Måde;  

 

 

--

13


 

  og som han tydede dem for os, således gik det: Jeg blev indsat i mit Embede, og Bageren blev hængt."  

 

 

--

14


 

  Da sendte Farao Bud efter Josef, og man fik ham hurtigt ud af Fangehullet; og efter at have ladet sig rage og skiftet Klæder fremstillede han sig for Farao.  

 

 

--

15


 

  Så sagde Farao til Josef: "Jeg har haft en Drøm, som ingen kan tyde; og nu har jeg hørt om dig, at du kun behøver at høre en Drøm, så kan du tyde den."  

 

 

--

16


 

  Josef svarede Farao: "Ikke jeg men Gud vil give Farao et gunstigt Svar!"  

 

 

--

17


 

  Da sagde Farao til Josef: "Jeg drømte, at jeg stod på Nilens Bred;  

 

 

--

18


 

  og se, op af Floden steg der syv fede og smukke Køer, som gav sig til at græsse i Engen;  

 

 

--

19


 

  efter dem steg der syv andre Køer op, ringe, såre usle og magre, så usle Dyr har jeg ikke set nogensteds i Ægypten;  

 

 

--

20


 

  og de magre og usle Køer åd de syv første, fede Køer;  

 

 

--

21


 

  men da de havde slugt dem, var det ikke til at kende på dem; de så lige så usle ud som før. Så vågnede jeg.  

 

 

--

22


 

  Men jeg sov atter ind og så i Drømme syv fulde og gode Aks skyde frem på et og samme Strå;  

 

 

--

23


 

  men efter dem voksede der syv udtørrede, golde og vindsvedne Aks frem,  

 

 

--

24


 

  og de golde Aks slugte de syv gode Aks. Det fortalte jeg mine Tegnsudlæggere, men ingen kunde forklare mig det."  

 

 

--

25


 

  Da sagde Josef til Farao: "Faraos Drømme betyder begge det samme, og Gud har kundgjort Farao, hvad han vil gøre.  

 

 

--

26


 

  De syv gode Køer betyder syv År; de syv gode Aks betyder ligeledes syv År; det er en og samme Drøm.  

 

 

--

27


 

  Og de syv magre og usle Køer, der steg op efter dem, betyder syv År, og de syv golde og vindsvedne Aks betyder syv Hungersnødsår.  

 

 

--

28


 

  Det var det, jeg mente, når jeg sagde til Farao: Hvad Gud vil gøre, har han ladet Farao skue!  

 

 

--

29


 

  Se, der kommer syv År med stor Overflod i hele Ægypten;  

 

 

--

30


 

  men efter dem kommer der syv Hungersnødsår, og man skal gemme al Overfloden i Ægypten; og Hungersnøden skal hærge Jorden,  

 

 

--

31


 

  så man intet mærker til Overfloden på Jorden på Grund af den påfølgende Hungersnød; thi den bliver såre hård.  

 

 

--

32


 

  Men at Drømmen gentog sig to Gange for Farao, betyder, at Sagen er fast besluttet af Gud, og at han snart vil lade det ske.  

 

 

--

33


 

  Men nu skulde Farao udse sig en indsigtsfuld og klog Mand og sætte ham over Ægypten,  

 

 

--

34


 

  og Farao skulde tage og indsætte Tilsynsmænd over Landet og opkræve Femtedelen af Ægyptens Afgrøde i Overflodens syv År;  

 

 

--

35


 

  og de skal samle al Afgrøden fra de gode År, der kommer, og oplagre Høsten som Faraos Eje og bringe Afgrøden under Lås og Lukke i Byerne,  

 

 

--

36


 

  for at Afgrøden kan tjene til Forråd for Landet i Hungersnødens syv År, som skal komme over Ægypten, at ikke Landet skal gå til Grunde ved Hungersnøden."  

 

 

--

37


 

  Både Farao og alle hans Tjenere syntes godt om den Tale,  

 

 

--

38


 

  og Farao sagde til sine Tjenere: "Hvor finder vi en Mand, i hvem Guds Ånd er som i ham?"  

 

 

--

39


 

  Og Farao sagde til Josef: "Efter at Gud har åbenbaret dig alt dette. kan ingen måle sig med dig i Indsigt og Kløgt;  

 

 

--

40


 

  du skal forestå mit Hus, og efter dit Ord skal alt mit Folk rette sig; kun Tronen vil jeg have forud for dig."  

 

 

--

41


 

  Og Farao sagde til Josef: "Så sætter jeg dig nu over hele Ægypten!"  

 

 

--

42


 

  Og Farao tog Seglringen af sin Hånd og satte den på Josefs, klædte ham i fine Linnedklæder og hængte Guldkæden om hans Hals:  

 

 

--

43


 

  han lod ham køre i sin næstbedste Vogn, og de råbte Abrek for ham. Således satte han ham over hele Ægypten.  

 

 

--

44


 

  Og Farao sagde til Josef: "Jeg er Farao, men uden dit Minde skal ingen røre Hånd eller Fod nogensteds i Ægypten!"  

 

 

--

45


 

  Derpå gav Farao Josef Navnet Zafenat Panea, og han lod ham ægte Asenat, en Datter af Præsten Potifera i On; og Josef drog omkring i Ægypten.  

 

 

--

46


 

  Josef var tredive År gammel. da han stededes for Farao, Ægyptens Konge. Så forlod Josef Farao og drog omkring i hele Ægypten.  

 

 

--

47


 

  Og Landet bar i bugnende Fylde i Overflodens syv År;  

 

 

--

48


 

  og Josef samlede al Afgrøden i de syv År, i hvilke der var Overflod i Ægypten, og bragte den til Byerne; i hver By samlede han Afgrøden fra Markerne der omkring.  

 

 

--

49


 

  Således ophobede Josef Korn i vældig Mængde, som Havets Sand, indtil man opgav at måle det, da det ikke var til at måle.  

 

 

--

50


 

  Før Hungersnødens År kom. fik Josef to Sønner med Asenat, Præsten i On Potiferas Datter;  

 

 

--

51


 

  og Josef gav den førstefødte Navnet Manasse, thi han sagde: "Gud har ladet mig glemme al min Møje og hele min Faders Hus."  

 

 

--

52


 

  Og den anden gav han Navnet Efraim, thi han sagde: "Gud har givet mig Livsfrugt i min Elendigheds Land."  

 

 

--

53


 

  Da Overflodens syv År, som kom over Ægypten, var omme,  

 

 

--

54


 

  begyndte Hungersnødens syv År, som Josef havde sagt; og der opstod Hungersnød i alle Lande, men i hele Ægypten var der Brød.  

 

 

--

55


 

  Så hungrede hele Ægypten; og Folket råbte til Farao om Brød; men Farao sagde til alle Ægypterne: "Gå til Josef og gør, hvad han siger eder!"  

 

 

--

56


 

  Og der var Hungersnød over hele Jorden. Da åbnede Josef for alle Kornlagrene og solgte Korn til Ægypterne; men Hungersnøden tog til i Ægypten;  

 

 

--

57


 

  og Alverden kom til Ægypten for at købe Korn hos Josef; thi Hungersnøden tog til over hele Jorden.  

 

 

--

Genesis 42

 

 

 

 

HTMLBible Software - Public Domain Software by johnhurt.com

 


Other Items are Available At These Sites: