| Chapter 41 |
1 |
To År senere hændte det, at Farao havde en drøm. Han drømte, at han stod ved Nilen; --
|
2 |
og se, op af Floden steg der syv smukke og fede Køer, som gav sig til at græsse i Engen; --
|
3 |
efter dem steg der syv andre Køer op af Nilen, usle at se til og magre, og de stillede sig ved Siden af de første Køer på Nilens Bred; --
|
4 |
og de usle og magre Køer åd de syv smukke og fede Køer. Så vågnede Farao. --
|
5 |
Men han sov ind og havde en Drøm og så syv tykke og gode Aks skyde frem på et og samme Strå; --
|
6 |
men efter dem volksede der syv golde og vindsvedne Aks frem; --
|
7 |
og de golde Aks slugte de syv tykke og fulde Aks. Så vågnede Farao, og se, det var en Drøm. --
|
8 |
Men om Morgenen var hans Sind uroligt; og han sendte Bud efter alle Ægyptens Tegnsudlæggere og Vismænd og fortalte dem sin Drøm, men ingen kunde tyde den for Farao. --
|
9 |
Da sagde Overmundskænken til Farao: "Jeg må i Dag minde om mine Synder. --
|
10 |
Den Gang Farao vrededes på sine Tjenere og lod dem sætte i Forvaring i Livvagtens Øverstes Hus, mig og Overbageren, --
|
11 |
da drømte vi engang samme Nat hver en Drøm med sin særlige Betydning. --
|
12 |
Sammen med os var der en Hebraisk Yngling, som var Træl hos Livvagtens Øverste, og da vi fortalte ham vore Drømme, tydede han dem for os, hver på sin Måde; --
|
13 |
og som han tydede dem for os, således gik det: Jeg blev indsat i mit Embede, og Bageren blev hængt." --
|
14 |
Da sendte Farao Bud efter Josef, og man fik ham hurtigt ud af Fangehullet; og efter at have ladet sig rage og skiftet Klæder fremstillede han sig for Farao. --
|
15 |
Så sagde Farao til Josef: "Jeg har haft en Drøm, som ingen kan tyde; og nu har jeg hørt om dig, at du kun behøver at høre en Drøm, så kan du tyde den." --
|
16 |
Josef svarede Farao: "Ikke jeg men Gud vil give Farao et gunstigt Svar!" --
|
17 |
Da sagde Farao til Josef: "Jeg drømte, at jeg stod på Nilens Bred; --
|
18 |
og se, op af Floden steg der syv fede og smukke Køer, som gav sig til at græsse i Engen; --
|
19 |
efter dem steg der syv andre Køer op, ringe, såre usle og magre, så usle Dyr har jeg ikke set nogensteds i Ægypten; --
|
20 |
og de magre og usle Køer åd de syv første, fede Køer; --
|
21 |
men da de havde slugt dem, var det ikke til at kende på dem; de så lige så usle ud som før. Så vågnede jeg. --
|
22 |
Men jeg sov atter ind og så i Drømme syv fulde og gode Aks skyde frem på et og samme Strå; --
|
23 |
men efter dem voksede der syv udtørrede, golde og vindsvedne Aks frem, --
|
24 |
og de golde Aks slugte de syv gode Aks. Det fortalte jeg mine Tegnsudlæggere, men ingen kunde forklare mig det." --
|
25 |
Da sagde Josef til Farao: "Faraos Drømme betyder begge det samme, og Gud har kundgjort Farao, hvad han vil gøre. --
|
26 |
De syv gode Køer betyder syv År; de syv gode Aks betyder ligeledes syv År; det er en og samme Drøm. --
|
27 |
Og de syv magre og usle Køer, der steg op efter dem, betyder syv År, og de syv golde og vindsvedne Aks betyder syv Hungersnødsår. --
|
28 |
Det var det, jeg mente, når jeg sagde til Farao: Hvad Gud vil gøre, har han ladet Farao skue! --
|
29 |
Se, der kommer syv År med stor Overflod i hele Ægypten; --
|
30 |
men efter dem kommer der syv Hungersnødsår, og man skal gemme al Overfloden i Ægypten; og Hungersnøden skal hærge Jorden, --
|
31 |
så man intet mærker til Overfloden på Jorden på Grund af den påfølgende Hungersnød; thi den bliver såre hård. --
|
32 |
Men at Drømmen gentog sig to Gange for Farao, betyder, at Sagen er fast besluttet af Gud, og at han snart vil lade det ske. --
|
33 |
Men nu skulde Farao udse sig en indsigtsfuld og klog Mand og sætte ham over Ægypten, --
|
34 |
og Farao skulde tage og indsætte Tilsynsmænd over Landet og opkræve Femtedelen af Ægyptens Afgrøde i Overflodens syv År; --
|
35 |
og de skal samle al Afgrøden fra de gode År, der kommer, og oplagre Høsten som Faraos Eje og bringe Afgrøden under Lås og Lukke i Byerne, --
|
36 |
for at Afgrøden kan tjene til Forråd for Landet i Hungersnødens syv År, som skal komme over Ægypten, at ikke Landet skal gå til Grunde ved Hungersnøden." --
|
37 |
Både Farao og alle hans Tjenere syntes godt om den Tale, --
|
38 |
og Farao sagde til sine Tjenere: "Hvor finder vi en Mand, i hvem Guds Ånd er som i ham?" --
|
39 |
Og Farao sagde til Josef: "Efter at Gud har åbenbaret dig alt dette. kan ingen måle sig med dig i Indsigt og Kløgt; --
|
40 |
du skal forestå mit Hus, og efter dit Ord skal alt mit Folk rette sig; kun Tronen vil jeg have forud for dig." --
|
41 |
Og Farao sagde til Josef: "Så sætter jeg dig nu over hele Ægypten!" --
|
42 |
Og Farao tog Seglringen af sin Hånd og satte den på Josefs, klædte ham i fine Linnedklæder og hængte Guldkæden om hans Hals: --
|
43 |
han lod ham køre i sin næstbedste Vogn, og de råbte Abrek for ham. Således satte han ham over hele Ægypten. --
|
44 |
Og Farao sagde til Josef: "Jeg er Farao, men uden dit Minde skal ingen røre Hånd eller Fod nogensteds i Ægypten!" --
|
45 |
Derpå gav Farao Josef Navnet Zafenat Panea, og han lod ham ægte Asenat, en Datter af Præsten Potifera i On; og Josef drog omkring i Ægypten. --
|
46 |
Josef var tredive År gammel. da han stededes for Farao, Ægyptens Konge. Så forlod Josef Farao og drog omkring i hele Ægypten. --
|
47 |
Og Landet bar i bugnende Fylde i Overflodens syv År; --
|
48 |
og Josef samlede al Afgrøden i de syv År, i hvilke der var Overflod i Ægypten, og bragte den til Byerne; i hver By samlede han Afgrøden fra Markerne der omkring. --
|
49 |
Således ophobede Josef Korn i vældig Mængde, som Havets Sand, indtil man opgav at måle det, da det ikke var til at måle. --
|
50 |
Før Hungersnødens År kom. fik Josef to Sønner med Asenat, Præsten i On Potiferas Datter; --
|
51 |
og Josef gav den førstefødte Navnet Manasse, thi han sagde: "Gud har ladet mig glemme al min Møje og hele min Faders Hus." --
|
52 |
Og den anden gav han Navnet Efraim, thi han sagde: "Gud har givet mig Livsfrugt i min Elendigheds Land." --
|
53 |
Da Overflodens syv År, som kom over Ægypten, var omme, --
|
54 |
begyndte Hungersnødens syv År, som Josef havde sagt; og der opstod Hungersnød i alle Lande, men i hele Ægypten var der Brød. --
|
55 |
Så hungrede hele Ægypten; og Folket råbte til Farao om Brød; men Farao sagde til alle Ægypterne: "Gå til Josef og gør, hvad han siger eder!" --
|
56 |
Og der var Hungersnød over hele Jorden. Da åbnede Josef for alle Kornlagrene og solgte Korn til Ægypterne; men Hungersnøden tog til i Ægypten; --
|
57 |
og Alverden kom til Ægypten for at købe Korn hos Josef; thi Hungersnøden tog til over hele Jorden. --
|