| Chapter 23 |
1 |
Sara levede l27 År, så mange var Saras Leveår. --
|
2 |
Sara døde i Kirjat Arba, det er Hebron, i Kana`ans Land. Så gik Abraham hen og holdt Klage over Sara og begræd hende. --
|
3 |
Og da han havde rejst sig fra sin døde, talte han således til Hetiterne: --
|
4 |
"Jeg er Gæst og fremmed hos eder; men giv mig et Gravsted hos eder, så jeg kan jorde min døde og bringe hende bort fra mit Ansigt!" --
|
5 |
Da svarede Hetiterne Abraham: --
|
6 |
"Hør os, Herre! En Guds Fyrste er du jo iblandt os; jord du din døde i en af vore bedste Grave! Ikke en af os vil nægte dig sin Grav og hindre dig i at jorde din døde." --
|
7 |
Men Abraham stod op og bøjede sig for Hetiterne, Folkene der på Stedet, --
|
8 |
og sagde til dem: "Hvis I samtykker i, at jeg jorder min døde og bringer hende bort fra mit Ansigt, så føj mig i at lægge et godt Ord ind for mig hos Efron, Zohars Søn, --
|
9 |
så han giver mig sin Klippehule i Makpela ved Udkanten af sin Mark; for fuld Betaling skal han i eders Nærværelse give mig den til Gravsted!" --
|
10 |
Men Efron sad blandt Hetiterne; og Hetiten Efron svarede Abraham i Hetiternes Påhør, så mange som gik ind gennem hans Bys Port: --
|
11 |
"Gid min Herre vilde høre mig! Marken giver jeg dig, og Hulen derpå giver jeg dig; i mit Folks Nærværelse giver jeg dig den; jord du kun din døde!" --
|
12 |
Da bøjede Abraham sig for Folkene der på Stedet --
|
13 |
og sagde til Efron i deres Påhør: "Om du blot - gid du dog vilde høre mig! Jeg giver dig, hvad Marken er værd; modtag det dog af mig, så jeg kan jorde min døde der." --
|
14 |
Da sagde Efron til Abraham: --
|
15 |
"Gid min Herre vilde høre mig! Et Stykke Land til 400 Sekel Sølv, hvad har det at sige mellem mig og dig? Jord du kun din døde!" --
|
16 |
Og Abraham forstod Efron og tilvejede ham den Sum, han havde nævnet i Hetiternes Påhør, 400 Sekel Sølv i gangbar Mønt. --
|
17 |
Således gik Efrons Mark i Makpela over for Mamre i hele sin Udstrækning tillige med Klippehulen og alle Træerne på Marken --
|
18 |
over i Abrahams Eje i Hetiternes Næværelse, så mange som gik ind gennem hans Bys Port. --
|
19 |
Derefter jordede Abraham sin Hustru Sara i Klippehulen på Makpelas Mark over for Mamre, det er Hebron, i Kana`ans Land. --
|
20 |
Og Marken med Klippehulen derpå gik fra Hetiterne over til Abraham som Gravsted. --
|