| Chapter 9 |
1 |
Derpå velsignede Gud Noa og hans Sønner og sagde til dem: Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld Jorden! --
|
2 |
Frygt for eder og Rædsel for eder skal være over alle Jordens vildtlevende Dyr og alle Himmelens Fugle og i alt, hvad Jorden vrimler med, og i alle Havets Fisk; i eders Hånd er de givet! --
|
3 |
Alt, hvad der rører sig og lever, skal tjene eder til Føde; ligesom de grønne Urter giver jeg eder det alt sammen. --
|
4 |
Dog Kød med Sjælen, det er Blodet, må I ikke spise! --
|
5 |
Men for eders eget Blod kræver jeg Hævn; af ethvert Dyr kræver jeg Hævn for det, og af Menneskene indbyrdes kræver jeg Hævn for Menneskenes Liv. --
|
6 |
Om nogen udøser Menneskers Blod, ved Mennesker skal hans Blod udøses, thi i sit Billede gjorde Gud Menneskene. --
|
7 |
Men I skal blive frugtbare og mangfoldige! Opfyld Jorden og gør eder til Herre over den!" --
|
8 |
Derpå sagde Gud til Noa og hans Sønner: --
|
9 |
"Se, jeg opretter min Pagt med eder og eders Efterkommere efter eder --
|
10 |
og med hvert levende Væsen, som er hos eder, Fuglene, Kvæget og alle Jordens vildtlevende Dyr, alt, hvad der gik ud af Arken, alle Jordens Dyr; --
|
11 |
jeg opretter min Pagt med eder og lover, at aldrig mere skal alt Kød udryddes af Flodens Vande, og aldrig mere skal der komme en Vandflod for at ødelægge Jorden!" --
|
12 |
Fremdeles sagde Gud: "Dette er Tegnet på den Pagt, jeg til evige Tider opretter mellem mig og eder og hvert levende Væsen, som er hos eder: --
|
13 |
Min Bue sætter jeg i Skyen, og den skal være Pagtstegn mellem mig og Jorden! --
|
14 |
Når jeg trækker Skyer sammen over Jorden, og Buen da viser sig i Skyerne, --
|
15 |
vil jeg komme den Pagt i Hu, som består mellem mig og eder og hvert levende Væsen, det er alt Kød, og Vandet skal ikke mere blive til en Vandflod, som ødelægger alt Kød. --
|
16 |
Når Buen da står i Skyerne, vil jeg se hen til den og ihukomme den evige Pagt mellem Gud og hvert levende Væsen, det er alt Kød på Jorden." --
|
17 |
Og Gud sagde til Noa: "Det er Tegnet på den Pagt, jeg opretter imellem mig og alt Kød på Jorden!" --
|
18 |
Noas Sønner, der gik ud af Arken, var Sem, Kam og Jafet; Kam var Fader til Kana`an; --
|
19 |
det var Noas tre Sønner, og fra dem stammer hele Jordens Befolkning. --
|
20 |
Noa var Agerdyrker og den første, der plantede en Vingård. --
|
21 |
Da han nu drak af Vinen, blev han beruset og blottede sig inde i, sit Telt. --
|
22 |
Da så Kana`ans Fader Kam sin Faders Blusel og gik ud og fortalte sine Brødre det; --
|
23 |
men Sem og Jafet tog Kappen, lagde den på deres Skuldre og gik baglæns ind og tildækkede deres Faders Blusel med bortvendte Ansigter, så de ikke så deres Faders Blusel. --
|
24 |
Da Noa vågnede af sin Rus og fik at vide, hvad hans yngste Søn havde gjort ved ham, --
|
25 |
sagde han: "Forbandet være Kana`an, Trælles Træl blive han for sine Brødre!" --
|
26 |
Fremdeles sagde han: "Lovet være HERREN, Sems Gud, og Kana`an blive hans Træl! --
|
27 |
Gud skaffe Jafet Plads, at han må bo i Sems Telte; og Kana`an blive hans Træl!" --
|
28 |
Noa levede 350 År efter Vandfloden; --
|
29 |
således blev Noas fulde Levetid 950 År, og derpå døde han. --
|